Sønderborg Jazzclub: Maluba Orchestra blæser øregangen godt igennem

29. januar 2018 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

Sønderborg Jazzclub sprænger rammerne og skyder dette års vinterjazz i gang med et brag af en åbningskoncert med Maluba på søndag kl. 15.00.

Når Vinterjazz-festivalen kommer vrimlende kan du få blæst øregangen igennem og lade hovedet få en stor musikalsk ud-af-kroppen-oplevelse og det gælder især for dette brag af en koncert, skriver Sønderborg Jazz culb i en pressemeddelelse.

Maluba Orchestra spiller bigband-lignende kompositioner af Marilyn Mazur, Frederik Lundin og Kasper Bai.

Artiklen fortsætter under annoncen

Deres musik er præget af alverdens stilarter. Den er både lyrisk, sakralt og vildt medrivende.

Sammen skaber det 13 mand store ensemble et sprudlende og på alle måder mangfoldigt output båret af både tæt sammenspil og nogle af den danske jazzscenes stærkeste personlige stemmer.

Entreen er 120 kroner i forsalg og 140 kroner ved indgangen.

Jazzklubbens medlemmer kommer – som altid – ind for 80 kroner, mens studerende betaler 50 kroner.

 

 

22. juli 2026 112, Sønderborg

Stor politiaktion ved lagerbygning i Sønderborg

22. juli 2026 112

Tirsdag aften rykkede Syd- & Sønderjyllands Politi massivt ud til en lagerbygning på Kærvej i Sønderborg, hvor en mistanke om ulovlig opbevaring af fyrværkeri satte en større efterforskning i gang. Politiet har været til stede på adressen siden tirsdag klokken 19.11, og arbejdet med sagen fortsætter fortsat. Som led i indsatsen blev EOD (Forsvarets Ammunitionsrydningstjeneste, […]

Læs mere...