Sønderborg Kommune glæder sig over 41 ugers sommerhusudlejning

23. oktober 2020 Politik Skrevet af: Redaktion

Sønderborg Kommune og Destination Sønderjylland har stor fokus på helårsturisme for at skabe vækst og nye helårsarbejdspladser i turismesektoren. Derfor vækker det glæde hos Sønderborg Kommune, at erhvervsminister Simon Kollerup fastholder 41 ugers udlejning af sommerhuse om året og ikke kun 35 uger som anbefalet af Erhvervsstyrelsen.

“Vi er meget glade for, at forslaget er lagt ned igen, for det ville have fået stor betydning for tilgængeligheden af udlejningssommerhuse uden for højsæsonen og dermed påvirke kommunes helårsturisme”, siger borgmester Erik Lauritzen i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Vi har i de seneste år oplevet en meget positiv udvikling i turismen, og sommerhuskapaciteten er tæt på fuldt udnyttet i højsæsonen. Samtidig oplever vi en stigende interesse for Sønderborgs-området uden for højsæsonen, og flere turister besøger området i løbet af efteråret og vinteren”, siger Erik Lauritzen.

Sønderborg Kommune er en af de kommuner, der har reageret på Erhvervsstyrelsens forslag om at begrænse danskernes sommerhusudlejning til 35 uger om året.

Det skete ved, at borgmesteren og viceborgmesteren tog kontakt til ministeren i forrige uge.

Artiklen fortsætter under annoncen

Årsagen er, at sommerhuse er den største og mest populære ferieform i Sønderborg-området og udgør med mere end 500.000 overnatningerne årligt 40 procent af de samlede overnatninger i kommunen.

Ønsket om at holde fast i de 41 ugers mulighed for udlejning af sommerhuse er ikke blevet mindre aktuel i forbindelse med cornoakrisen.

“Coronasituationen har stor betydning for turismeerhvervet, der har været hårdt presset i 2020. Vi forventer, at turismen også vil være påvirket i de kommende år i forlængelse af Covid-19 pandemien. Det vil give nye turist-mønstre, og her har sommerhusområderne stor betydning for fortsat at kunne tiltrække både danske og udenlandske – særligt tyske turister. Det gælder i særlig grad for Sønderborg Kommune, hvor der er mange sommerhuse, og derfor er det vigtigt, at vi ikke få færre ugers udlejning”, siger Stephan Kleinschmidt, formand for Kultur, Idræt, Handel og Turisme.

Artiklen fortsætter under annoncen

Store sommerhuse

Sønderborg Kommune har i sit høringssvar også reageret på Erhvervsstyrelsens forslag om etableringen af større sommerhuse på mere end 150 kvadratmeter sker samlet og i forlængelse af eksisterende sommerhusområder. Sønderborg Kommune mener, at den regulering i dag allerede varetages gennem kommunernes lokalplaner, som skal godkendes politisk.

“Vi er bekymret for, at forslaget kan forhindre investorer i at gå ind i konkrete projekter, for den nye anbefaling om store sommerhuse vil begrænse placering og mulighederne for at udvikle kapaciteten i eksisterende sommerhusområder. Samtidig vil en ny begrænsning få betydning for de planer, der allerede er for udviklingen af sommerhusområder i Sønderborg Kommune”, siger Erik Lauritzen.

19. marts 2024 Augustenborg, Frivillige

Øvelse: Bilbrand blev til industribrand

19. marts 2024 Augustenborg

Mandag aften var der øvelse på programmet for de frivillige brandmænd i Augustenborg-Bro Brandværn, som blev kaldt ud til: Bilbrand i det fri. Brandmændene sprang i brandbilerne og kørte til Industrivej i Augustenborg og på vejen ser de en anden frivillig brandmand, Klaus Iskov, som stod og vinkede. Ham kørte de hen til, men det […]

Læs mere...