Sønderborg LokalTV holder åbent hus

17. november 2014 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

Pressemeddelelse:

Sønderborg LokalTV er flyttet ind i nyrenoverede lokaler på Store Rådhusgade 9A i Sønderborg. Og i sidste uge kickstartede TV-stationen med en markant skarpere programvirksomhed, og begge dele markerer Sønderborg LokalTV på lørdag den 22. november med et åbent hus mellem 11 og 14, der skal tjene flere formål.sltv

Artiklen fortsætter under annoncen

“TV-stationen vil gerne markere, at Sønderborg har fået et nyt medie som bringer fjernsyn fra området. Vi vil gerne hjælpe borgerne med at finde frem til, hvor de finder vores programmer. Vi vil gerne give alle mulighed for helt uforpligtende at høre om, hvordan de kan blive frivillige og udleve drømme om at filme, redigere, speake eller på anden vis være med på TV-holdet i Sønderborg, siger formanden for Sønderborg LokalTv Tage Skøtt.

Sidst men ikke mindst vil vi gerne vise områdets erhvervsliv, hvad vi kan præstere, så vi også i de kommende måneder får økonomisk opbakning fra erhvervslivet, siger formanden for Sønderborg LokalTV, Tage Skott. Og det gør han med baggrund i, at Kulturstyrelsen støtter lokalTV, og at Sønderborg Kommune også gør det.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Jeg tror, de fleste kan se fordele ved at bruge TV-mediet til at profilere og styrke Sønderborgs synlighed og de kvaliteter, områder har og som skal tiltrække arbejdskraft og tilflyttere. Hvis vi får økonomien til det, vil det også lykkes”, mener TV-formanden.

Fem TV-stationer i Syddanmark, tre i Esbjerg og én i Fredericia og én i Sønderborg, leverer lokalTV til Sydkanalen, som sender i hele TV Syds sltvdækningsområde.

Artiklen fortsætter under annoncen

Og Sønderborg LokalTV producerer to timers nye udsendelser, som kan ses henholdsvis tirsdag aften kl. 22 og fredag aften kl. 21. Begge udsendelser genudsendes dagligt i tidsrummet kl. 10-11.

“Programmæssigt kommer vi kompasset rundt med aktualitet og temaudsendelser med bl.a. kunstner-portrætter, kultur i Sønderjylland, TV-foredrag og debatter. Vi sender også forfatterbørs med lokale forfattere, sportsudsendelser, erhvervsnyt og viser landsbyliv og gode ZERO-eksempler, fortæller TV-stationens midlertidige programansvarlige, Kristian Pallesen og tilføjer:

Artiklen fortsætter under annoncen

“Et besøg på vores hjemmeside sltv.dk viser, hvad vi vil, at vi er på vej, men at der er et stykke vej til målet. Både fordi vi skal have bedre økonomi til at købe udstyr og flere frivillige. Begge dele lykkes kun, hvis vi evner at lave gode programmer og ændre borgernes oplevelse af, at lokalTV er for “langhåret”. Og det er de mål, vi forfølger”.

28. marts 2024 Samfund, Sønderborg

Rigtigt mange blev en del af Stop Madspild

28. marts 2024 Samfund

Torsdag stod adskillige mennesker i kø for at hente overskuds-madvarer i Frivillighedens Hus, hvor en gruppe på 18 frivillige stod klar til at dele ud og på den måde var både frivillige og modtagere en del af Stop Madspild, som også bakkes op af en række lokale dagligvarebutikker. “Vi har fået en masse madvarer, som […]

Læs mere...