Sønderborg Lufthavn: Flensborg elsker dig

28. juli 2016 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

Når passagerer, der skal flyve til eller fra Sønderborg Lufthavn, i den kommende tid ankommer til lufthavnen, vil noget af det første, de bemærker, være et stort flot banner med teksten “Flensborg elsker dig” hængt op på kontroltårnet.IMG_0404

Banneret er en del af en stor markedsføringskampagne, der skal gøre publikum opmærksom på det væld af tilbud og oplevelser, som området omkring Flensborg Fjord tilbyder.

Artiklen fortsætter under annoncen

Alsie Express og Sønderborg Lufthavn er sammen med et stort antal virksomheder med i kampagnen ”An der schönsten Förde der Welt”.

“Vi håber kampagnen kan hjælpe både Alsie Express og Sønderborg Lufthavn til at blive mere kendt i det nordtyske område, og gennem en målrettet indsats få gjort borgerne opmærksom på, at der blot er en times effektiv transporttid mellem Flensborg og København”, siger adm. direktør Lone Koch i en pressemeddelelse.

“Det er vigtigt at deltage i grænseoverskridende aktiviteter, fordi vi sammen har så mange flere muligheder at tilbyde, end hvis vi udelukkende fokuserer på den ene side af landegrænsen”.

Artiklen fortsætter under annoncen

I kampagneperioden vil Alsie Express’ stewardesser og Sønderborg Lufthavns check-in personale tilbyde passagererne et hjerteformet stykke chokolade og en folder, hvori der informeres om aktiviteten.

 

22. juli 2026 112, Sønderborg

Stor politiaktion ved lagerbygning i Sønderborg

22. juli 2026 112

Tirsdag aften rykkede Syd- & Sønderjyllands Politi massivt ud til en lagerbygning på Kærvej i Sønderborg, hvor en mistanke om ulovlig opbevaring af fyrværkeri satte en større efterforskning i gang. Politiet har været til stede på adressen siden tirsdag klokken 19.11, og arbejdet med sagen fortsætter fortsat. Som led i indsatsen blev EOD (Forsvarets Ammunitionsrydningstjeneste, […]

Læs mere...