Sønderborg og Aabenraa præsenterede sig for Flensborgs overborgmester

7. april 2017 Politik

Torsdag den 6. april var der møde i Sønderborg i den politiske styregruppe for Grænsetrekanten – det grænseoverskridende samarbejde mellem Flensburg, Aabenraa og Sønderborg. Flensburgs nye overborgmester, Simone Lange, var med for første gang, og det kom til at præge mødet.

Aabenraa og Sønderborg Kommune benyttede lejligheden til at præsentere deres respektive kommuner for Simone Lange. Det handlede både om faktuelle oplysninger som størrelse og antal indbyggere, og om de to kommuners udviklingsstrategiske satsninger. Det er for Aabenraa Kommune Vilje til virksomhed, Byer i bevægelse og Sundhed og læring. Sønderborg Kommunes tre strategiske fyrtårsprojekter er ProjectZero, Byens Havn og Turisme.

Artiklen fortsætter under annoncen

”Det var et rigtig godt møde, og det var en fin anledning til, at fortælle Simone Lange om vores udfordringer, og hvordan vi arbejder med at skabe vækst og udvikling. Jeg fik også bekræftet, at Simone Lange er meget positiv i forhold til et målrettet og konstruktivt samarbejde i Grænsetrekanten”, siger borgmester Erik Lauritzen.

Aabenraa Kommunes borgmester, Thomas Andresen, har klare forventninger til det fremtidige samarbejde i Grænsetrekanten:

“Vi skal arbejde sammen om at spille hinanden stærkere inden for vores respektive styrkeområder. I Sønderborg er det f.eks. energioptimering, i Aabenraa er det velfærdsteknologi. Vi er ikke konkurrenter, men medspillere i forhold til at styrke vores fælles grænseregion”, siger han i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

På det næste møde skal der udarbejdes forslag til 4 – 5 konkrete samarbejdsprojekter. Et af dem bliver formentlig fælles markedsføring af uddannelser for at tiltrække flere studerende til uddannelser til området.

 

Skrevet af: Ole ole@sonderborgnyt.dk
4. juni 2023 Kultur, Sønderborg

Skarp og underholdende sommerrevy

4. juni 2023 Kultur

Dette års udgave af Sønderborg Sommer Revy Show kommer flot omkring i adskillige aktuelle numre – og flere af dem er lokale. Der er lidt om ringridning, Als-Fynbroen, borgmesteren, vindmøller og så alt det andet fra nær og fjern, som de fleste af os også har en mening om. Hvis du kan li’ at blive […]

Læs mere...