Kommunaldirektørstillingen i Sønderborg bliver slået op og der skal en ny mand eller kvinde på posten, senest når kontrakten med den nuværende kommunaldirektør udløber ved årsskiftet.
Det oplyser kilder i og udenfor rådhuset uafhængigt af hinanden til SønderborgNYT.
Kilderne siger desuden, at direktionen i Sønderborg Kommune er orienteret, hvilket en ledende embedsmand bekræfter.
SønderborgNYT ringede til borgmester Erik Lauritzen sent onsdag aften for at få en kommentar, men telefonen blev ikke taget.