Sønderborg Sommer Revy: 11. juli overrækkes Årets Thorleif til…

4. juli 2018 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

Onsdag den 11. juli bliver en særlig aften i Sønderborg Sommer Revy.

Thorleifprisen bliver uddelt af Leif Maibom.

Og der er ekstra underholdning

Vi skal helt tilbage til år 2000 for at finde startåret for Thorleif-prisen. Siden er den blevet uddelt til en masse forskellige revymennesker.

Både skuespillere, direktører, tekstforfattere, frisører m.v.

Vi kan nævne i flæng: Ulf Pilgaard, Tom Jensen, Jeanne Boel, Thomas Pakula, Torben Træsko, Ernst Trillingsgaard og mange, mange flere.

Artiklen fortsætter under annoncen

Kriteriet er, at de skal have gjort noget særligt for den danske revy, skriver Sønderborg Sommer Revy i en pressemeddelelse.

Prisen er på kr. 8.000,00 plus en lille statuette af Thorleifs badesanddaler i kobber.

Prisen er blevet uddelt lige der, hvor man kan ramme modtageren.

I en revy, privat eller andet.

Nu bliver det den 11. juli i Sønderborg.

Det betyder ikke, at det er en fra denne revy, der skal modtages prisen.

Der kommer jo gæster fra mange andre revyer, så……?

Artiklen fortsætter under annoncen

Og sådan er det også i år.

Vi vil naturligvis ikke på forhånd afsløre modtageren, men blot sige, at det har noget med en af sommerens revyer at gøre, og at der derfor efter prisoverrækkelsen vil være et underholdningsindslag fra denne revy .

Det er Johnna og Leif Maibom, der står bag prisen, så det er naturligvis dem, der uddeler den på scenen i Sønderborg lige efter finalen.