Fantastisk Sønderborg Sommerrevy overgår sig selv

31. maj 2015 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

Der er ingen tvivl om, at det har været en udfordring af de helt store for Leif Maibom og hans store stab at lave en revy, der i hvert fald mindst levede op til den seneste sommers revy.

Andrea kan fortælle, at der ikke sendes penge til 2860 Søborg. Det hele røg til 1864 Dybbøl.

Andrea kan fortælle, at der ikke sendes penge til 2860 Søborg. Det hele røg til 1864 Dybbøl.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Åh jeg håber sådan for dem, at de kan leve op til sidste års revy”, siger Trine Lindén, inden dørene til scenen åbnes.

Konklusionen er, at dette års revy er fantastisk. Ingen svage numre og rigtigt mange med bid i. For eksempel, da papegøjen fra børne-tv, Andrea, kom frem på scenen.

“Det er slut med rigtigt børne-tv. Der er ikke penge til det. Førhen gik alle pengene til 2860 Søborg, men nu er de brugt på 1864 Dybbøl. Den med at tyskerne gik til angreb, så seerne flygtede”, siger Andrea.

Artiklen fortsætter under annoncen

Glade for udlandet11018585_990350074348890_8616583609467692653_n

Flemming Jensen synger om vores forhold til, andre lande. For eksempel har vi et glimrende samarbejde med Kina.  Vi tager glade imod selv de værste diktatorer. Bare de køber dansk.

Artiklen fortsætter under annoncen

Pyt med Dalai Lama. Han køber jo ikke noget. Der er ingen penge i menneskerettigheder.

“Vi sku’ nødig ende som svenskerne, der siger, hvad de mener. Men det er godt de gør det, for det får diktatorerne til at købe dansk”, synger Flemming Jensen.

Inklusion i klassen

Folkeskolerne arbejder i dette skoleår på at rumme elever fra specialskolerne. Og flere steder gør det ganske glimrende. Men det betyder ikke, der ikke er problemer i klasserne. Det er bare ikke med inklusionseleverne.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Jeres lille Peter hopper på bordene i timerne”, siger lærerinden til forældrene, som er kommet til møde på skolen.

“Og han har slået flere af lærerne”11390115_990350137682217_3060258259808282430_n

Artiklen fortsætter under annoncen

“Og hvad vil I gøre ved det”, spørger faderen.

Lærerinden tager en håbløs lerfigur frem og fortæller, det er en ko, som Peter har lavet.

“Det er et får og Peter var grædefærdig, da han kom hjem og fortalte, du ikke kunne se det”, siger Peters mor.

“Så vi vil tale med skolelederen”, siger faderen.

Skolelederen kommer ind og støtter de stakkels forældre – og giver dem en lang liste over friskoler i området.

“Vi skal da ikke stå i vejen for Peters kreative udfoldelser”, siger skolelederen og beklager, hans lærerstab ikke er i stand til at forstå og støtte Peter.

“Sådan redder man skolelæreres dag og hele folkeskolen fra curlingforældre”, siger skolelederen, da forældrene var gået.

Åbenbart er børn med vanskelige forældre et stort problem.

Hele vejen rundt

Sommerrevyen kommer hele vejen rundt og selvfølgelig løber Birthe Rønn og Anders Fogh sammen på scenen og får snakket lidt om det at være fortid i dansk politik.

De økonomiske trængsler hos en landmand i Asserballe kommer under kærlig behandling.

Her gives der et fantastisk godt sangnummer, der får hele salen til at overgi' sig.

Her gives der et fantastisk godt sangnummer, der får hele salen til at overgi’ sig.

Der er nyt fra Thorleif, som igen, igen satser på at få konen hjem efter et af hendes efterhånden mange sidespring.

Carl Nielsen runder de 150 år og Sommerrevyen ærer ham ved at synge en række af de sange, som han har leveret musikken til. Og de gør det fantastisk flot og dygtigt, mens de trommer rytmerne med hænder og krus.

Efter slutsangen rejste publikum sig omgående og klappede længe og fast.

Og det kan få Leif Maibom til tænke: “Den er hjemme”.

Det var skarpt, eftertænksomt og hylende morsomt. Minimum syv stjerner herfra. Stående bifald mere end fortjent.

billede

 

19. april 2024 Uddannelse, Sønderborg

Rektor kan ikke sige om der skæres ned på SDU i Sønderborg

19. april 2024 Uddannelse

Forligspartierne er enige om, at der i forhold til et gennemsnit af optaget mellem 2018 og 2022 fremadrettet skal beskæres otte procent i antallet af nye akademiske bachelorstuderende. På grund af den demografiske udvikling – og mindre ungdomsårgange – er procenttallet efterfølgende blevet opjusteret, så der på nationalt niveau skal optages ca. 10 procent færre […]

Læs mere...