Sønderborg Squash Club holder jul på førstepladsen

29. november 2017 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

Sønderborg Squash Club, der havde en førsteplads at forsvare, mødte forleden holdet Kolding 2. på udebane.

Styrkeforholdet mellem Koldingholdet og SSC var ukendt, men ifølge tabellen så det ud til at være en overkommelig opgave.

SSC havde følgende på aftenens hold, Martin Sveistrup, Ivan Abad, Aron Andresen og Sune Andersen.

Kolding holdet bed godt fra sig og SSC måtte kæmpe hårdt for at holde sig inde i kampen, skriver klubben i en pressemeddelelse.

Martin Svejstrups to kampe endte med en 3-1 sejr og et 0-3 resultat i anden kamp. Ivan Abad tabte begge sine kampe med 1-3. Aron Andresen gjorde rent bord, en 3-2 sejr og i anden kamp blev det 3-0 i hans favør.

Artiklen fortsætter under annoncen

Sune Andersen sikrede sig en 3-1 sejr i første kamp, men tabte anden kamp 0-3.

Totalresultatet på 4-4 kunne bringe tabellens førerstilling i fare, men de nærmeste forfølgere, OSMK fra Odense, tabte til Kolding 3, så SSC kan – som eneste ubesejrede – holde jul på første pladsen.

26. april 2024 Erhverv, Sønderborg

Grønt lys fra Sønderborg Varme til sammenlægning med Broager Fjernvarme

26. april 2024 Erhverv

Billigere fjernvarme til forbrugerne og bedre muligheder for at skabe et grønt fjernvarmenet. Det er et par af gevinsterne ved at sammenlægge Broager Fjernvarmeselskab A.m.b.a. og Sønderborg Fjernvarme A.m.b.a, og bestyrelserne i begge selskaber har netop fået solid opbakning til at fortsætte drøftelserne om sammenlægning. Siden november har Broager Fjernvarmeselskab A.m.b.a. og Sønderborg Fjernvarme A.m.b.a […]

Læs mere...