Sønderborg Squash Club spillede i Esbjerg

14. oktober 2017 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

I turneringens 2. spillerunde, den 12. oktober, måtte Sønderborg Squash Club, igen nøjes med en udekamp, denne gang mod Esbjerg3.

SSC’s hold til aftenens kampe bestod af Ivan Abad, Stephanie Riding, John Jensen og Sune Andersen.

Ivan Abad og Stephanie Riding vandt begge deres kampe, Ivan Abad med to overbevisende 3-0 sejre.

Stephanie Riding måtte arbejde lidt hårdere for at få sine to sejre hjem. Sejre der blev på henholdsvis 3-1 og 3-2. I anden kamp kom Stephanie Riding lidt skidt fra start, tabte første sæt 11-4, men kom godt igen i 2. og 3. hvorimod Esbjerg spilleren tog 4. sæt med 16-14. Der var så lagt op til et af gørende 5. Her kom Stephanie Riding godt tilbage og vandt sættet overbevisende med 11-6 og dermed kampen med 3-2.

Artiklen fortsætter under annoncen

John Jensen og Sune Andersen måtte se sig besejret i begge deres kampe. For John Jensens vedkommende blev det til to 3-0 nederlag. Sune Andersen lagde med 11-7 godt ud i første sæt, fulgte godt med i 2. sæt som dog blev tabt med 10-12, og så var der ikke mere luft i Sune Andersen, der tabte de to sidste sæt med 11-0 og 11-8.

Slutresultatet var fire sejre til værterne og fire sejre til deres gæster fra Sønderborg,

Esbjerg3 havde totalt vundet flest sæt i alle kampene og får dermed tildelt et ekstra point, altså 5 point til Esbjerg3 og 4 til SSC.

Artiklen fortsætter under annoncen

Torsdagens resultat, hvor alle nu har spillet to kampe, betyder at SSC blev henvist til anden pladsen hvor der er to point op til det nye førerhold OSMK3.

Det er netop OSMK der er SSC’s næste udfordring. Kampen spilles i Sønderborg Squash Center den 23. oktober med kampstart kl. 18:30