Tre unge konkurrencesvømmere fra Sønderborg Svømmeklub deltog i sidste weekend i ‘DM Årgang Kortbane’, der fandt sted i Esbjerg og to af svømmerne kom hjem med hele seks medaljer – fem af guld og en af bronze.
For de tre dygtige svømmere blev det ikke kun til mange nye personlige tider, men også til medaljer og en pokal, skriver svømmeklubben i en pressemeddelelse.
Kalina Gamishev,årgang 2008, vandt intet mindre en fem guldmedaljer på 50 meter, 100 meter og 200 meter butterfly. Dertil også guldmedaljer i 100 meter og 200 meter indiviuel medley.
Udover de fem flotte guldmedaljer fik Kalina Gamishev også pokalen for bedste butterfly svømmer i sin årgang.
Boris Gamishev, årgang 2007, vandt bronze i 400 meter fri.
Derudover opnåede Boris Gamishev en 8. plads i 100 meter bryst, en 12. plads i 50 meter bryst og en 6. plads i 200 meter bryst.
Lotta Träger,årgang 2008, svømmede sig til en flot 4. plads i 100 meter fly, en 7. plads i 200 meter fri og en 14. plads i 200 meter individuel medley.