Sønderborgenser udgiver bloddryppende bog om en seriemorder

Arkivfoto
Arkivfoto
26. januar 2017 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

På tirsdag bliver Andrias Andreasens allerførste udgivet og forfatteren fra Damgade i Sønderborg er naturligvis spændt på, hvad læserne mener om den.

“Det er en krimi-thriller med gys. Ret hårdtkogt stil, der er psykologisk mixet”, siger Andrias Andreasen til SønderborgNYT.

I bogen, Lurian, følger vi en ægte seriemorders gøren og laden fra hans følelseskolde, vanrøgtede opvækst i midten af  ’70erne og videre ad hans livsbane mod en afgrund af blod, tører og et morderisk behov.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Når jeg sætter mig for at skrive, så ser jeg det hele for mig. Det giver nogle skæve karaktertyper, hvor selv bipersonerne har meget i sig”, siger forfatteren, der havde skrevet bogen helt tilbage i november 2015.

“Jeg sendte den ind til forlaget Mellemgaard i maj sidste år og så gik deres redaktør i gang. Der var en del, jeg skulle skrive om, så det historiske passede sammen”, siger Andrias Andreasen.

Efter den anden gennemskrivning blev bogen gjort klar til trykj og på tirsdag er den så hos boghandlerne.

Artiklen fortsætter under annoncen

Har altid historier i ærmet

“Lurian er Andrias Andreasens mesterlige skildring af en seriemorders sind, hvis motiv alene er begrundet i lysten til at dræbe”, skriver Forlaget Mellemgaard.

Andrias Andreasen har altid skrevet, men alligevel er Lurian hans første bog.

“Jeg har skrevet mange musiktekster og har altid fortalt historier. Jeg tror, at min fantasi er en af mine største styrker”, siger han.

Andrias Andreasen er vokset på i en bygd på Færøerne, men bor nu i Sønderborg, hvor han især har arbejdet indenfor det socialfaglige område.

Artiklen fortsætter under annoncen

Du kan følge Andrias Andreasen via Facebook.