Sønderborgensere og Wohlenberg gav chokolade til sygehusansatte

3. april 2020 Frivillige Skrevet af: Ole Kæhler

Sygehusdirektør Peter Fosgrau tog glad imod Martin B. Christiansen og Jacob Moos fra Wohlenberg fredag formiddag, hvor der blev leveret masser af lækker chokolade til de 1078 ansatte på sygehuset i Sønderborg.

“Det er altså ikke alene Wohlenberg, der giver chokolade, men også alle de sønderborgensere, som har bidraget med et beløb, så vi kan levere lækkerier til de ansatte på sygehuset”, siger Martin B. Christensen. Der er chokolade til en engrospris på hele 25.000 kroner og når det er engrospris, så betyder det, at det er væsentligt mere end man får for samme beløb, hvis man går ind i Wohlenbergs butik og handler.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Det er rigtigt dejhligt, der er nogle, der påskønner den indsats, som medarbejderne her på sygehuset leverer”, siger direktør Peter Fosgrau til SønderborgNYT. Han bekræfter, at der er tænkt på alle ansatte, da chokoladen blev pakket.

“Vi har også chokolade til portører, teknisk personale, rengøring og alle de andre”, siger Martin B. Christiansen.

“Der er også til alle de medarbejdere, der ikke er så synlige. De er lige så vigtige, som læger, sygeplejerske og andre, der er i de forreste linier”, siger sygehusdirektøren.

Artiklen fortsætter under annoncen

Flere af de ansatte på sygehuset i Sønderborg er lånt ud til sygehuset i Aabenraa, hvor de indgår i Corona-beredskabet.

HUSK – Støt den lokale handel i en svær tid!