Torsdag aften nød tæt på 100 musikglade mennesker den gode stemning, som fascinerende Eivør spredte fra scenen i Sønderborghus.
Inden Eivør og hendes to musikere gik på scenen, var der opvarmning med Lucas.
“Koncerten i aften bliver med numre fra to nye plader. De ene er engelsk og den anden færøsk”, siger Eivør, inden hun begiver sig ind i det første nummer.
Som altid var Eivørs stemme en oplevelse og den blev på en eller anden måde forstærket af al den energi, som hun har.
“Jeg vil også synge en sang om det ikke at passe ind i nogen kasser og bare spejde efter noget andet. Frihed eller lykke”, siger Eivør, der nåede at spille på flere guitarer, tromme og også at synge uden selv at spille med.
Efter koncerten kunne publikum købe plader og Eivør stod klar til at sætte en hilsen og en autograf på. Det benyttede adskillige sig af.