Sønderborghus: Hyldest til bluesmusikeren Robert Johnson

28. marts 2018 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

Musikerne Kenn Lending med sang og guitar – Tim Lothar, sang og guitar – H.P.Lange med sang og guitar – Nisse Thorbjørn, sang, guitar og mundharpe – Jens Kristian Pedersen på trommer
og Dave Stevens på bas – hyldede onsdag aften den amerikanske bluesmusiker Robert Johnson foran 100 betalende gæster i Sønderborghus.

Ikke nok med at de spillede flere af Robert Johnsons 29 numre live – de har indspillet dem alle på cd.

Robert Johnson fik ry som en fremragende live-musiker, hvis repertoire omfattede meget andet end blues. Han nåede blot at indspille 29 numre, som blev optaget i perioden november 1936 til juni 1937.

Artiklen fortsætter under annoncen

De to albums solgte meget beskedent i hans levetid, og først efter en genudgivelse af hans indspilninger i 1961 på King of the Delta Blues Singers, blev der skabt fornyet opmærksomhed om hans sange. Han nævnes af mange rockmusikere som en vigtig inspirator for deres musik.

Hans epokegørende indspilninger fra 1936–1937 viser en bemærkelsesværdig kombination af sang- og guitarbeherskelse, og et talent for sangskrivning, der har inspireret generationer af musikere.

Robert Johnson blev optaget i Rock and Roll Hall of Fame ved den første prisuddeling i 1986, hvor han blev krediteret for sin indflydelse på rock and roll.

Artiklen fortsætter under annoncen

I 2010 blev han udnævnt som nummer 5 i The 100 Greatest Guitarist of All Time i magasinet Rolling Stone.