Sønderborghus: Michael Bladt runder jazz-sæsonen af

11. april 2018 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

Det er en af landets fremragende saxofonister, der kommer til at lukke vintersæsonen i Sønderborg Jazzclub. Der er tale om Århus-baserede Michael Bladt, der gæster klubben og Sønderborghus søndag den 22. april klokken 15.

Michael Bladt har mere end 20 år på bagen i Århus Jazz Orchestra – det tidligere Klüver Big Band. Det er 20 år, som har modnet ham og gjort ham til en fremragende og teknisk dygtig saxofonist.

Foruden at være musiker er han også en ferm komponist, hvilket man kan høre på de tre album, han indtil nu har udgivet i eget navn. Senest Next Step, som blev udgivet i 2015 med egne numre fra blandt andet samme års Vinterjazz Festival.

Artiklen fortsætter under annoncen

Michael Bladts genre er jazzfusion og bygger på store tekniske færdigheder ikke kun fra ham selv, men også fra de øvrige musikere i hans kvintet, skmriver jazzclubben i en pressemeddelelse.

Foruden Michael Bladt på saxofoner er der tale om Kaare Munkholm på vibrafon, Per Gade på guitar, Morten Ramsbøl på bas og Lars Wagner på trommer.

Entreen er 120 kroner i forsalg og 140 kroner ved indgangen. Jazzklubbens medlemmer kommer ind for80 kroner og studerende for 50 kroner.

Billetter kan KØBES HER.

Artiklen fortsætter under annoncen

Der er endnu en ting på programmet.

Det er jazzklubbens generalforsamling.

Den finder sted torsdag den 3. maj klokken 17 i Multikulturhuset på havnen.

Her kan man ikke kun høre om året, der er gået, men også om den kommende sæsons koncerter.

 

22. juli 2026 112, Sønderborg

Stor politiaktion ved lagerbygning i Sønderborg

22. juli 2026 112

Tirsdag aften rykkede Syd- & Sønderjyllands Politi massivt ud til en lagerbygning på Kærvej i Sønderborg, hvor en mistanke om ulovlig opbevaring af fyrværkeri satte en større efterforskning i gang. Politiet har været til stede på adressen siden tirsdag klokken 19.11, og arbejdet med sagen fortsætter fortsat. Som led i indsatsen blev EOD (Forsvarets Ammunitionsrydningstjeneste, […]

Læs mere...