Sønderjyllands Symfoniorkester med purungt talent

15. januar 2015 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

Sønderjyllands Symfoniorkester har inviteret en purung norsk violinist til at være solist i en række koncerter. Guro Kleven Hagen spiller en af de helt store klassikere i violinrepertoiret: Sibelius’ violinkoncert.

Den purunge norske violinist Guro Kleven Hagen. Pressefoto

Den purunge norske violinist Guro Kleven Hagen. Pressefoto

Artiklen fortsætter under annoncen

Nielsen, Sibelius og Brahms – der er klassikere på programmet, når ungt talent møder moden erfaring.  Det unge talent er den purunge norske violinist Guro Kleven Hagen – veteranen er Giordano Bellincampi. Et spændende og helt nyt makkerpar, som publikum vil komme til at møde flere gange de kommende sæsoner, skriver Søndrjyllands Symfoniorkester i en pressemeddelelse.

To nordiske kæmper

2015 markerer 150-året for både Carl Nielsen og Jean Sibelius’ fødsel, og derfor har Sønderjyllands Symfoniorkester sat fokus på de to komponister ved denne koncert. Fælles for dem er, at de på hver sin måde fanger folkesjælen i det land, som de kommer fra.

Artiklen fortsætter under annoncen

Orkestret spiller Carl Nielsens ”Saga-Drøm” – et værk, som fik en hård medfart af anmelderne i starten! Også selvom Carl Nielsen faktisk havde lige skrevet ”Jens Vejmand”, som gik hen og blev en regulær landeplage. Med ”Jens Vejmand” havde han ramt en særlig dansk tone og etableret sig som nationalkomponist. Han var imidlertid også meget optaget af historien i disse år, og Saga-Drøm er derfor inspireret af Njals Saga. Den handler om vikingen Gunnars drøm, og Nielsen beskriver selv musikken således:1604964_675227959194438_1230440018_n

Artiklen fortsætter under annoncen

”Instrumenterne spiller helt frit mellem hinanden, ligesom tanker, der i drømme løber underligt sammen i et fint væv.”

Anmelderne forstod dog ikke helt musikken, og Charles Kjerulf skrev i Politiken: ”Det ligger nær at sige til Hr. Nielsen: ’Ja, hvorfor har De ikke ladet ham nyde den drøm i fred.’”

Sibelius’ Violinkoncert er sammen med Griegs Klaverkoncert de to nordiske solokoncerter, som har fået status af internationale klassikere. Sibelius violinkoncert er tilmed uden sammenligning den violinkoncert fra det 20. århundrede, som er indspillet mest. Den er nordisk og højstemt, og den skifter mellem det dystre, det lyriske og det virtuose. Det er således en af de helt store koncerter, som Guro Kleven Hagen kaster sig ud i – selvom hun kun lige er fyldt 20 år.

Artiklen fortsætter under annoncen

Efter pausen står endnu en klassiker på programmet: Brahms’ 2. symfoni. Der er med andre ord lagt op til lutter kendte og klassiske toner præsenteret af et spændende makkerpar.

Koncert:

Alsion, Sønderborg: Tirsdag 27. januar kl. 20.00