Sønderjyllands Symfoniorkester minimerer scenen – det giver flere pladser

5. januar 2018 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

Efter en julemåned der bød på udsolgte julekoncerter for både voksne og børn, må Sønderjyllands Symfoniorkester melde udsolgt eller næsten udsolgt til en række koncerter. For orkestret er det dejligt at se, at interessen for symfonisk musik er så stor. Samtidig erkender man også, at publikumsinteressen naturligvis også afhænger af det planlagte program.

Nytårskoncerter

2018 starter godt for Sønderjyllands Symfoniorkester, der melder udsolgt eller næsten udsolgt til en række koncerter. Det drejer sig om Nytårskoncerten i Alsion i Sønderborg lørdag med den svenske sopran Gitta-Maria Sjöberg og den spanske tenor Eduardo Aladrén, som er helt udsolgt. Heldigvis tager orkestret traditionen tro rundt i landsdelen med Nytårskoncerten, hvor det vil være muligt at opleve de festlige nytårstoner i både Aabenraa, Tønder og Kolding hhv. den 8., 9. og 10. januar.

Artiklen fortsætter under annoncen

Her er der også allerede solgt rigtigt godt, skriver symfoniorkesteret i en pressemeddelelse.

Flere billetter til De Fire Årstider 

Allerede inden jul var koncerten Vivaldis De Fire Årstider udsolgt i Alsion. På grund af den store efterspørgsel har det været muligt for orkestret at omrokere på scenen. Derved har det været muligt at minimere scenen og skabe plads til et par ekstra stolerækker i salen.

Disse billetter er netop sat til salg.

Violinsolisten til koncerten er orkestret egen Alexandru Radu, som også dirigerer denne aften. Der er ingen tvivl om, at koncertens popularitet skyldes en kombination af, at De Fire Årstider er noget af den mest populære klassiske musik overhovedet, og at det er en lokal solist og dirigent på programmet.

Artiklen fortsætter under annoncen

På grund af forventningen om en stor publikumsinteresse har man også lagt koncerten i Slesvig Domkirke den 22. februar, i Ribe Domkirke den 23. februar og i Brødremenighedens Kirke i Christiansfeld den 24. februar. I disse byer er koncerterne også rigtig godt solgte, hvilket sandsynligvis også skyldes, at koncerterne her opføres i kirker, hvor der er en ganske særlig stemning.

CHESS trækker fulde huse

Til marts er det koncertopførelsen af den verdensberømte musical Chess, som trækker fulde huse. Her har koncerten i Alsion været udsolgt længe. Udover den populære musik skrevet af Benny Andersson og Björn Ulvaeus – begge tidligere medlemmer af ABBA, er det også de populære solister som f.eks. Julie Steincke, Hans Dueholm med mange flere som trækker publikum til.

Artiklen fortsætter under annoncen

Selv om at koncerten er udsolgt i Alsion den 8. marts, er der stadig billetter af få til koncerten i Flensborg og Tønder hhv. den 6. og 7. marts.

Lokalt samarbejde

Både Vivaldis De Fire Årstider og Chess henvender sig til et bredere publikum end andre af orkestrets klassiske koncerter, og det er helt bevidst, at man også planlægger koncerter af denne art. Både af hensyn til publikum, men Sønderjyllands Symfoniorkester sætter også en ære i at samarbejde med lokale kapaciteter.

Artiklen fortsætter under annoncen

Til en stor opsætning som f.eks. Chess er der brug for kor, og denne gang er det syd- og sønderjyske gymnasiekor samt gymnasiekor fra Sydslesvig, som også vil være på scenen.

25. april 2024 Broager, Erhverv

AJ-Byg runder det kvarte århundrede i fin stil

25. april 2024 Broager

Allan Johansen er 47 år startede i lære i 1992 og blev udlært murer i 1996. I maj 1999 startede han murerforretningen AJ-Byg. Det ligger derfor fast, at han til maj kan fejre 25 års jubilæum. Murervirksomheden har siden 2017 været en enmandshær med udgangspunkt i Skodsbøl, hvor Allan Johansen også bor med sin familie. […]

Læs mere...