Sønderjysk Forsikring fik flot overskud

6. april 2016 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

En vækst i præmieindtægten på 6,6 procent er klart over den generelle udvikling i skadesforsikringsbranchen og vidner om, at konkurrencedygtige produkter og priser sammen med stærk lokal forankring i hele markedsområdet værdsættes af kunderne.

“2015 har været et godt år for Sønderjysk Forsikring”, siger Frank Abel.sønderjysk

Artiklen fortsætter under annoncen

“Vi har god grund til at glæde os over at have realiseret et overskud på 28,2 mio.kr. efter skat, hvilket er betydeligt mere end oprindeligt forventet”.

Set i lyset af den mediestorm vi var ude i, da vi besluttede at samle vore fællesfunktioner i et nyt hovedsæde ved den sønderjyske motorvej, er vi meget glade for, at det er lykkedes at skabe en vækst, der bringer præmieindtægten over 300 mio. kr.

“Konkurrencedygtige produkter kombineret med høj personlig kundeservice samt nærkontakt til vores kunder via vort udbyggede filialnet vil fortsat være hjørnestenen i vore bestræbelser på at fortsætte de senere års fremgang og vækst”, siger Frank Abel.

Artiklen fortsætter under annoncen

Med en egenkapital på nu 376,3 mio. kr. står vi økonomisk stærkt rustet i forhold til de skærpede kapitalkrav. Det er meget vigtigt og giver os mulighed for at forfølge vores strategi og giver sikkerhed for kunderne.

Vi har i 2015 vedtaget en ny strategiplan 2020, med fortsat fokus på de samme værdier, som vi føler vore kunder sætter pris på. Efter at vi har været aktive i Esbjerg området i en periode åbner vi her i forsommeren en større filial i byen.

Udvider med Fyn

Artiklen fortsætter under annoncen

Yderligere har vi besluttet at inddrage Fyn som nyt markedsområde. Med inddragelsen af Fyn fordobler vi vort kundegrundlag og vi føler os sikre på, at fynboer vil sætte pris på de værdier som vi tager med.

Vi føler således, at vi på alle måder står godt rustet til de kommende års kamp om kunderne.

Bestyrelsen indstiller årsrapporten til godkendelse på generalforsamlingen, der holdes den 28. april 2016 på selskabets nye hovedsæde på Jens Terp-Nielsens Vej 13 i Aabenraa kl. 18.00.

Artiklen fortsætter under annoncen

 

 

3. juni 2026 Politik, Samfund, Sønderborg

Kommunen sætter foden ned – historisk hus skal bevares

3. juni 2026 Politik

Et hus, der har stået i Ulkebøl siden 1877, får nu en ny chance for at blive en del af områdets fremtid. Byudvikling-, Landdistrikter- og Infrastrukturudvalget har besluttet at nedlægge forbud mod nedrivning af den bevaringsværdige ejendom på Kaplenivej 12. Beslutningen kommer efter, at ejeren har søgt om tilladelse til at rive bygningen ned. Huset […]

Læs mere...