“Halvårets resultat er et overskud på 15,7 mio.kr. før skat og 12,8 mio.kr. efter skat. Dette er klart bedre end forventet og derfor tilfredsstillende”, siger adm. direktør i Sønderjysk Forsikring,Frank Abel i en pressemeddelelse.
Resultatet af selve forsikringsdriften blev et overskud på 4,1 mio.kr. mod 5,9 mio.kr. i 1. halvår 2014. Resultatet skyldes primært en meget tilfredsstillende skadesprocent, der blev på 61,8% mod 77,6% i samme periode sidste år.
Stigningen i omkostningerne har sin baggrund i en ekstraordinær udgift i forbindelse med direktørskiftet i starten af året. Omkostningerne følger ellers budgettet, og har generelt stor bevågenhed. Løbende bestræbelser på at holde omkostningerne i ro er en forudsætning for at sikre selskabets prismæssige konkurrencekraft.
Med en lav skadesprocent har udgiften til genforsikring udgjort en betydelig udgift i 2015, hvor der i 2014 var tale om en indtægt som følge af genforsikringens andel af de store stormskadeudgifter.
Den fulde halvårsrapport for 2015 er tilgængelig på selskabets hjemmeside, som er www.soenderjysk.dk.