Sønderjysk Pigekor optræder sammen med og Sct. Annæ Pigekor

22. februar 2018 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

Et musikalsk venskab af højeste karat folder sig endnu en gang ud, når Sønderjysk Pigekor får besøg af Sct. Annæ Pigekor fra København den 2. til den 4. marts.

Korene har besøgt hinanden jævnligt siden 2007, hvilket har resulteret i tætte venskaber mellem sangere og dirigenter og fantastiske koncerter med de i alt 100 pigestemmer.

I år synger Sct. Annæ Pigekor deres egen gæstekoncert i Ketting Kirke den 3. marts kl. 15.

Søndag den 4. marts kl. 14.30 kulminerer samarbejdet med en fælleskoncert med begge kor i Broager Kirke. Der er gratis adgang til begge koncerter.

Artiklen fortsætter under annoncen

Sct. Annæ Pigekor er et elitekor med grundskole-elever fra Sct. Annæ Gymnasium.

Koret er pigernes pendent til Københavns Drengekor, som netop har medvirket ved Prins Henriks bisættelse.

“Det er korklang i verdensklasse, når de 100 pigestemmer forenes i et fælles repertoire af danske sange”, siger chefdirigent for Sønderjysk Pigekor Mette Rasmussen i en pressemeddelelse.

“Det er girlpower, når det er bedst”

 

5. juni 2026 Samfund, Sønderborg

Grøntsager bliver på menuen hos de mindste i Sønderborg

5. juni 2026 Samfund

Over 2.000 børn i Sønderborg Kommunes daginstitutioner kan fortsat se frem til fælles frokost med fokus på grøntsager, økologi og bælgfrugter. Kommunen har nemlig valgt at forlænge samarbejdet med Fru Hansens Kælder, som også de kommende år skal levere mad til 37 daginstitutioner. Frokostordningen handler ikke kun om at stille sulten, men også om at […]

Læs mere...