Sønderjyske Herrehåndbold forstærker truppen med ny venstrefløj

Sønderjyske Herrehåndbold henter Emil La Cour til venstrefløjen
Sønderjyske Herrehåndbold henter Emil La Cour til venstrefløjen
14. februar 2025 Sport Skrevet af: Michael Kjær

Sønderjyske Herrehåndbold har sikret sig en markant forstærkning på venstrefløjen fra næste sæson. Klubben har indgået en toårig aftale med den 24-årige Emil La Cour, der skifter til det lyseblå mandskab, når den nuværende sæson er afsluttet. Indtil da fortsætter han i sin nuværende klub, GOG.

“Jeg er rigtig glad og stolt over at skulle repræsentere Sønderjyske Herrehåndbold fra den kommende sæson. Jeg ser frem til at komme ind i et godt træningsmiljø og et professionelt setup omkring hele klubben. Jeg glæder mig meget til at mærke den store opbakning. Specielt i Sydjysk Sparekasse Skansen er der en helt unik stemning, og den skal fortsat være et vanskeligt sted at komme som udehold”, udtaler Emil La Cour, der ser frem til sin nye udfordring:

Artiklen fortsætter under annoncen

Emil La Cour har sine rødder i Gudme og GOG, hvor han har spillet sammen med profiler som Mathias Gidsel og Simon Pytlick. Hans karriere har også bragt ham til TMS Ringsted og Faaborg ØH, inden han denne sæson vendte tilbage til GOG.

Efter en pause fra elitesporten i 2023 på grund af en alvorlig tarmsygdom har La Cour gjort et imponerende comeback i dansk tophåndbold. Han har vist, at han er tilbage på sit høje niveau og klar til at konkurrere på øverste hylde igen.

“Vi er glade for at få Emil ind i truppen. Han passer perfekt ind i vores kultur og træningsmiljø og er en super dygtig venstrefløj. Han har et teknisk utrolig højt niveau på sine skudvarianter og er hurtig i kontrafasen. Herudover er Emil meget social, og vi glæder os til at få ham med på holdet”, udtaler sportsmanager, Thomas Mogensen, i en pressemeddelelse.

19. marts 2025 Politik, Sønderborg

Borgmesteren: Vi arbejder hårdt på at blive 77.000 indbyggere, men det er ikke afgørende at nå det præcist i 2030

19. marts 2025 Politik

Alle i byrådet, bortset fra Enhedslisten, står bag målsætningen om, at Sønderborg Kommune skal have 77.000 indbyggere i 2030, men på et pressemøde efter onsdagens møde i økonomiudvalget, sagde borgmester Erik Lauritzen, at det ikke er så vigtigt, om det lige præcis er i 2030, at der skal være 77.000 sønderborgere. ”Nej, det er ikke […]

Læs mere...