Sønderjyske Herrehåndbold ser tilbage på milepæle og frem mod næste kapitel

Gør klar til en ny sæson med nye profiler og store ambitioner

Gør klar til en ny sæson med nye profiler og store ambitioner

9. juli 2025 Sport Skrevet af: Michael Kjær

Sommeren er over os, og inden ferien for alvor tager fat, sender Sønderjyske Herrehåndbold en opdatering ud med både tilbageblik, afskeder og kig frem mod en ny og spændende sæson.

I juni har klubben taget afsked med en række spillere, der ikke fortsætter i den lyseblå trøje. Det gælder Patrick Volz, Nicolaj Jørgensen, August Wiger, Nikolaj Svalastog, Magnus Holpert, Tobias Olsen og Lucas Rehfus. Derudover har klubben også sagt farvel til talentchef og fysisk træner, Tobias Møller.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Vi sender en stor og varm tak til dem alle for deres indsats, engagement og dedikation i deres tid hos Sønderjyske Herrehåndbold. Det har været en fornøjelse at have dem som en del af holdet, og vi ønsker dem alt det bedste i deres videre færd”, udtaler administrerende direktør Kim Poulsen.

Samtidig glæder Sønderjyske Herrehåndbold sig til at byde velkommen til fem nye spillere: Emil La Cour, Frederik Tilsted, Jesper Konradsson, Nicolai Skytte og Viktor Bergholt. De nye navne er allerede tilknyttet klubben pr. 1. juli.

Artiklen fortsætter under annoncen

Sundhedsteamet og det trofaste holdlederteam fortsætter uændret, og også administrationen går uændret ind i den kommende sæson. Klubben kigger tilbage på en sæson, der både har været spændende og udfordrende – med Final 4 i december som det helt store højdepunkt. For første gang i klubbens historie lykkedes det at kvalificere sig til den prestigefyldte slutrunde.

“Final 4 blev en kæmpe håndboldfest med flere end 1.000 lyseblå fans på lægterne. De skabte en stemning af glæde, begejstring og stolthed – og satte for alvor Sønderjyske Herrehåndbold på landkortet”, lyder det fra Kim Poulsen, der også fortæller, at fremadrettet vil klubben styrke sit arbejde i lokalområdet og øge synligheden markant.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Vi arbejder målrettet for at skabe stærkere fællesskaber og ikke mindst turde tænke stort nok, så vi hele tiden udvikler os og tager nye skridt fremad”, siger Kim Poulsen.

Første træningsdag efter sommerpausen er den 16. juli 2025. Den traditionsrige træningslejr i Vojens finder sted fra den 4. august, og her venter blandt andet en test mod Nordsjælland Håndbold den 5. august. Den 20. august spiller Sønderjyske Herrehåndbold pokalkamp på udebane mod Lemvig-Thyborøn Håndbold, og kort tid derefter starter turneringen. Den præcise opstartsdato meldes ud snarest.

Artiklen fortsætter under annoncen

En dato, man dog allerede nu kan skrive i kalenderen, er fredag den 8. august 2025 Her spiller Sønderjyske Herrehåndbold Jacob Cement Cup mod tyske SG Flensburg-Handewitt i Sydjysk Sparekasse Skansen – en kamp, der byder på international håndbold i topklasse.

“Vi glæder os til at byde alle velkommen tilbage til en ny sæson fyldt med spændende tiltag, store oplevelser og masser af dramatisk og medrivende håndbold i Sydjysk Sparekasse Skansen. Sammen jagter vi en plads i slutspillet”, siger Kim Poulsen i en pressemeddelelse.

7. juni 2026 Sport, Frivillige, Nordborg

Nye mål og mere spil på banen i Oksbøl

7. juni 2026 Sport

Der bliver mere at skyde efter på sportspladsen i Oksbøl, hvor Broballe Idrætsforening træner sine fodboldspillere. Foreningen har fået 15.656 kroner fra Fonden for Andelskasserne, og pengene går til to nye fodboldmål. De nye mål skal bruges i træningen og skal give spillerne flere muligheder, når der skal øves afslutninger, spil og forskellige øvelser på […]

Læs mere...