Søren Gülck udstiller sine fotografier

6. september 2016 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

Fredag klokken 16 åbner udstillingen ”Husker du?”.

Fotograf Søren Gülck har ladet sig inspirere af fire noveller fra antologien ”Alssund med andre øjne” – forfattergruppen Alssunds første antologi som udkom i efteråret 2015. Med hjælp fra statister, museumsgenstande og historiske lokationer har Søren Gülck skabt fire billedserier med udgangspunkt i historiernes ofte dramatiske handlinger og rørende personskildringer.

Fotografierne vil efterfølgende blive brugt i et formidlingsprojekt, hvor biblioteket laver litteraturformidling for ældre og demente borgere, skriver Sønderborg Bibliotek i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

Samtidig kan du møde Forfattergruppen Alssund, der er klar med anden antologi ”Alssund og det store atlas”.

Ni lokale forfattere bidrager hver især med en lokalt forankret fortælling, der er blevet samlet til en antologi med ni forskellige tekster, der spænder fra lyrik til historiske fortællinger, erindringsbilleder og klassiske noveller.

Forfattergruppen Alssund består af Hans-Tyge Haarløv, Hans Karup, Thorsten Krantz, Linda Lassen, Bente Løwe Christiansen, Kaj Nissen, Tabea Petersen, Karsten Skov og Bettina Skrubbeltrang.

Artiklen fortsætter under annoncen

Søren Gülck vil være til stede ved ferniseringen, og udstillingen kan ses indtil 21. oktober i bibliotekets åbningstid.

 

7. oktober 2024 Broager, Politik

Socialdemokratiet glæder sig over opbakning til udviklingen i Gråsten og Broager

7. oktober 2024 Broager

I forbindelse med budget 2025 har det været en prioritet for Socialdemokratiet at sikre flere ressourcer i forvaltningen også til at understøtte de lokale ildsjæle i lokalområderne, som knokler for at skabe byudvikling og tilflytning. Det skriver Socialdemokratiet i en pressemeddelelse. Desuden skal initiativerne fra blandt andet Vækstrådet, GOTO Sønderborg og Destination Sønderjylland i højere […]

Læs mere...