Sommerevyen klar med både revyhold og billetter

23. september 2016 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

Vi sidder endnu med klapsalverne i ørerne fra dette års fantastiske revysæson. 46 forestillinger, flot publikumsfremgang og en belægningprocent på 97. Og så blev vi igen mødt af de fineste anmeldelser: En enkelt 6-stjernet, mange 5-stjernede og et par 4-stjernede.

Men vi hviler ikke på laurbærrene, så nu er vi i gang igen, skriver sommerrevyen i en pressemeddelelse.

Den 4. oktober starter vi billetsalget til sæson 2017 pr mail – [email protected] – eller direkte fra revyens hjemmeside www.sommerrevy.dk

Artiklen fortsætter under annoncen

Revyholdet 2017

Revyen har fået titlen NÅR ENDEN ER GO´ – og for at garantere at enden virkelig er go´, har jeg samlet et stjernespækket revyhold bestående af nogle gengangere, én der kommer tilbage og én der er med for første gang i Sønderborg.

Glæd dig derfor til at skulle grine af og med:

Gengangerne:

Jeanne Boel, der også instruerer

Rasmus Krogsgaard

Leif Maibom

og kapelmester Thomas Pakula

Hende der stærkt savnet kommer tilbage:

Lone Rødbroe og den nye dreng i klassen er Jacob Morild.

Artiklen fortsætter under annoncen

Men sikke en dreng!

Og sikke en klasse!

Et stjernespækket revyhold

Og det er altså ingen overdrivelse at kalde holdet et ‘stjernespækket revyhold’. Alle på holdet har fået – eller været nomineret til – revypriser som: ‘Årets Dirch’ – ‘Årets Mandlige Revykunstner’ – ‘Årets Kvindelige Revykunstner’ – ‘Årets Revyforfatter’ – ‘Årets Bedste Parodi’ – ‘Årets Revykomponist’.

Og Sønderborg Sommer Revy har de seneste to sæsoner være nomineret som ‘Bedste Revy’ – både ved Revyernes Revy og ved TV Charlies RevyGalla.

Artiklen fortsætter under annoncen

Så der er lagt op til endnu en forrygende revysæson i Sønderborg.

Garanti for gode tekster

Og vi skal nok holde det høje tekstniveau.

Det skulle vel ikke være helt umuligt. Alle tre herrer på scenen har nemlig været kåret som ‘Årets Revyforfatter’. Jacob Morild endda fire gange, Leif Maibom to gange og i år løb Rasmus Krogsgaard også med denne pris.

Så der er helt sikkert lagt op til latter, grin, eftertænksomme smil og ætsende satire. Uanset om regeringens farve er rød, blå eller lettere grumset.

Artiklen fortsætter under annoncen

Vi spidser pennene, og er klar til at spidde magthaverne, om så Statsministeren skulle komme til at hedde Mette Thulesen-Løkke.

Og skulle det hele gå op i hat og briller, sender vi Thorleif på banen med en stribe grovkornede vitser, håbløs påklædning og blå sandaler.

Uden mad og drikke

Ligesom revyen har haft publikumsfremgang, har Hotel Comwell også haft endnu flere spise- og overnatningsgæster i år.

Og hotellets køkkenchef – Klaus Græns – ser det derfor som sin vigtigste sommeropgave at leve op til dette, og give menuerne nok et løft.

Artiklen fortsætter under annoncen

Den traditionelle Sommer-Buffet står som sædvanligt klar til gæsterne i Restaurant Revyen, i Restaurant Bellevue serverer vi Revy-menuen ved bordene, og så er der før alle eftermiddagsforestillingerne mulighed for at nyde en lækker frokost buffet.

Læs alt om alle menuerne, spilleperioden, priser, overnatning, revyholdet m.v. på sommerrevy.dk

Og husk, hvis du løbende vil have nyheder om revyen så tilmed dig revyens facebook gruppe her.

 

29. marts 2024 Sønderborg, Frivillige

Aabenraa Selvhjælp vil hjælpe seksuelt krænkede i Sønderborg

29. marts 2024 Sønderborg

Voksne med senfølger efter seksuel krænkelse i barndommen kæmper med psykiske og/eller fysiske følgereaktioner. De hyppigst forekommende er PTSD, angst, lavt selvværd, tvangsforestillinger, problemer med krop og seksualitet, selvskadende, suicidal eller seksualiseret adfærd, spiseforstyrrelser og stofmisbrug. Ventetiden for at komme i behandling er over to år. Det betyder, at borgerne ikke få hjælp hurtig. Vi […]

Læs mere...