Sommerrevy-ægteparret overrakte pris i Rottefælden

Arkivfoto

Arkivfoto

3. august 2014 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

Rottefælderevyens direktør Pia Ullehus blev fredag aften kaldt på scenen i revyens finale for at modtage Årets Thorleif-Pris.

Pia Ullehus vidste selvfølgelig godt, at der var gode kolleger i salen fredag aften. For Johnna og Leif Maibom fra Sønderborg Sommer Revy var traditionen tro mødt op for at se, hvad deres kolleger havde fundet på. Ikke mindst fordi Leif Maibom som sædvanligt har skrevet flere af teksterne til årets revy.

Så alt var sådan set normalt.

Lige indtil finalen, hvor Jan Schou gav Leif ordet.

Artiklen fortsætter under annoncen

Og så afslørede Leif Maibom, at han og fruen også var i Svendborg for at uddele Årets Thorleif.

Mange troede, det var Jan Schou, der skulle have prisen, men den har han for længst fået. Langsomt gik det op for publikum, at det var revyens chef, Pia Ullehus, der var årets prismodtager.

Leif Maibom begrundede valget ved bl.a. at rose Pia Ullehus for hendes utrættelige arbejde for at holde skuden over vandet i Svendborg.

– Pia overtog jo i sin tid revyen sammen med Frank Steen, sagde Leif Maibom

Artiklen fortsætter under annoncen

– Men efter Franks død, har hun klaret det alene. Selvfølgelig med stor assistance fra sin kunstneriske leder Jan Schou. Men Johnna og jeg ved jo om nogen, hvad der kræves for at få en så stor revy til at køre på skinner – år efter år. Så stor ros til Pia for hendes kæmpe engagement.

Hilsen til Svendborg

Og så gav Leif Maibom lige en lille hilsen til Svendborg Kommune.

– Og lidt mindre ros vil jeg så samtidig give til Svendborg Kommune, der måske burde vågne op og erkende, at Rottefælden er landets ældste sommerteater, men det er også et meget lille teater, hvorfor det er umådelig svært at få økonomien til at hænge sammen. Det burde Svendborg Kommunen måske gøre noget ved, for det ville godt nok være et stort tab for byen, hvis revyen lukkede.

Artiklen fortsætter under annoncen

Om Thorleif-prisen:

Prisen blev indstiftet i 2000, og uddelt første gang i 2001 til Simon Rosenbaum.

Begrundelsen for modtagelse hedder:

Thorleif-prisen gives til en person, der har gjort noget særligt for den danske revy.

Den er ge nnem årene uddelt til: Grethe Sønck, Torben Træsko Pedersen, Jan Schou, Flemming Krøll, Ulf Pilgaard, Ernst Trillingsgaard, Jacob Morild m.fl.

Prisen er nu på kr. 8.000,00 og med prisen følger en lille statuette, tegnet af scenograf Gitte

Artiklen fortsætter under annoncen

Geertsen og udført i kobber og sten at faglærer Ronny Sørensen.

 

5. juni 2026 Samfund, Sønderborg

Grøntsager bliver på menuen hos de mindste i Sønderborg

5. juni 2026 Samfund

Over 2.000 børn i Sønderborg Kommunes daginstitutioner kan fortsat se frem til fælles frokost med fokus på grøntsager, økologi og bælgfrugter. Kommunen har nemlig valgt at forlænge samarbejdet med Fru Hansens Kælder, som også de kommende år skal levere mad til 37 daginstitutioner. Frokostordningen handler ikke kun om at stille sulten, men også om at […]

Læs mere...