Sommerrevy: Lørdag skal alt og alle klappe i Sønderborg Teater

28. maj 2014 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

På lørdag er der premiere på “Med Blå næser og Røde ører”. Det er titlen på dette års Sønderborg Sommerrevy, der for 33. gang har Leif Maibom ved roret. Revydirektøren fortæller, at det har været sjovt og hårdt at få øvet de mange sange og numre, men sådan er det jo hvert eneste år. Der er sat en premieredato – og den dag skal alting klappe. Også publikum.

Leif og Johnna Maibom har været i spidsen for Sønderborg Sommerrevy hele 33 gange.

Leif og Johnna Maibom har været i spidsen for Sønderborg Sommerrevy hele 33 gange.

Artiklen fortsætter under annoncen

– En revy skal være sjov og underholdende, men den må også gerne handle om noget, siger Leif Maibom. Og netop det med at revyen skal handle om noget, kan være en smule farligt.

– Dengang vi alle sammen så DR og ikke andet, så havde vi en fælles ramme, men sådan er det jo ikke længere. Vi zapper rundt på et hav af kanaler, så det er slet ikke de samme informationer, vi får.

Hvis der skulle skrives en revy, hvor der var garanti for, at alle i salen forstod hvert eneste nummer, så skulle numrene handle om sex eller kongehuset. Det kan sikkert blive lidt monotont efter otte sketches og fem sange.

Artiklen fortsætter under annoncen

– Så vi går ud fra, at publikum ved noget om, hvad der sker på den politiske scene og andre kendte steder, siger Leif Maibom. Og selvfølgelig har han modet til at turde tage alvorlige emner med i sin sommerrevy.

Allerede inden jul blev en del af billetterne solgt og på det tidspunkt kendte ingen numrene til den forestilling, der blev solgt billetter til. Man kan se det som en stor tillidserklæring, men Leif Maibom har en anden forklaring

– De ved, at vi læner os lidt op af de store revyer, siger han. Der er ingen, der forestiller sig, at han pludselig laver absurde forestillinger.

Artiklen fortsætter under annoncen

Sommerrevyen er en succes

I begyndelsen spillede Leif Maibom og de andre skuespillere revy i Sønderborgsalen på Hotel Comwell, men fra 2002 fik Leif Maibom lov til at låne Teatersalen, der havde hotellet som ejer.

– Det gjorde jo, at der blev plads til mange flere revygæster, men produktionen voksede også meget, siger Leif Maibom. Nu skulle der folk på til at lave lys og andre opgaver. Den store scene gjorde, at alt blev større.

– Der bliver brugt en del penge i byggemarkedet og andre steder, siger Leif Maibom, som har langt flere ansatte end skuespillerne, som alle gæsterne oplever. Sønderborg Nyt har gennem godt en uge skrevet om flere af dem.

Artiklen fortsætter under annoncen

– Vi er så heldige, at siden vi rykkede ind i teatret, så er billetsalget vokset roligt og stødt år for år, siger Leif Maibom. Udover at skrive revynumre og optræde på scenen, så er han også forretningsmand og chef. Hans medarbejdere fortæller, han er en god chef og at de snakker sig frem til, hvordan revyen skal være. Men Leif Maibom har vetoret på alle områder – selvom det tilsyneladende ikke er nødvendigt at bruge den.

Hvis du vil opleve Sønderborg Sommerrevy, der både er sjov og underholdende, så er det om at få klikket på revyens banner på Sønderborg Nyt, så du kan sikre dig en af de sidste billetter.

19. april 2024 Erhverv, Sundeved

Danish Crown i Blans skal bruge 100 nye medarbejdere

19. april 2024 Erhverv

Danish Crowns slagteri i Blans opretter 100 nye stillinger, der i første omgang tilbydes til nogle af de 1200 medarbejdere, der på grund af lukningen af slagteriet i Ringsted nu desværre står uden job. Sønderborg Kommune og Aabenraa Kommune er klar over, at det for nogen dog kan være en udfordring at tage springet, så […]

Læs mere...