Sommerrevy: Nok en ekstraforestilling

10. juli 2016 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

Revyen slutter den 23. juli, men det lykkedes at finde plads til nok en ekstraforestilling – nemlig den 20. juli.

“Der er ca. 1300 billetter tilbage til hele sæsonen”, siger billetchef Lene Ebbesen i en pressemeddelelse.

“Men vi sælger stadigvæk rigtig mange billetter. På en uge kan vi sagtens sælge 700-800 stykker, så de sidste forsvinder hurtigt”.

Revyen startede med at sætte 44 forestillinger til salg – i alt næsten 22.000 billetter – der er plads til 498 pr. aften.

Nu er der så yderligere sat to ekstraforestillinger ind.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Det kan lade sig gøre at sætte nok en forestilling på”, siger Leif Maibom.

“Men der vil jo så være rimelig kort tid at sælge den i, så det er tvivlsomt. Meeen, hvis vi står om en uge, og der ikke er en eneste billet tilbage til sidste spilleuge, ja, så kan det da godt være, at vi tryller lidt”, siger revydirektøren.

For første gang har chpculture.dk anmeldt revyen, og det er en af den slags anmeldelser, man aldrig glemmer. 5 flotte stjerner – og det har så medført, at revyen nu er nomineret som ‘Bedste Sceneoplevelse’ i kategorien: ‘Bedste teaterudflugt’.

Artiklen fortsætter under annoncen

Anmeldelsen:

Efter en dejlig buffet inklusiv lækre ringridder-pølser er vi klar til også at more os på Hotel Comwell Sønderborg. I år bydes der på en særdeles musikalsk sommerrevy, som ikke mindst kapelmester Thomas Pakula og koreografen Peter Friis godt kan tillade sig at være stolte over.

35-års jubilaren Leif Maibom brillerer med sit uforlignelige kropssprog bl.a. som tørstig præst, der blander de kirkelige ritualer rigeligt efter at have prøvesmagt potentielle altervine.

Artiklen fortsætter under annoncen

Forestillingens rappe instruktør og skuespiller Jeanne Boel sørger for et dynamisk tempo og godt humør, men hendes tekstudvalg forekommer noget svingende, og et enkelt dumt nummer om praktisk sex burde helt have være udeladt.

Heldigvis har hun på scenen allieret sig med andre erfarne revykunstnere som Karsten Jansfort og Rasmus Krogsgaard, der er i stand til at løfte de fleste af de øvrige revynumre. Jansfort udviser en betagende ynde som velpolstret tryllekunstner og Rasmus Krogsgaard har et godt øre for accenter, hvad der fremgår af hans rolle som boldtræner for et hold Muhammad’er.

Artiklen fortsætter under annoncen

Blandt årets højdepunkter er et elegant turneret ensemble-nummer kaldet “Går den, så går den” i hvilket alle på skift

står med hatten i hånden. Også et andet raffineret dansenummer går hjem anført af en velsyngende Rikke Buch Bendtsen som een af mange udgaver af støjsenderen Inger.

Rikke Buch Bendtsen står også for aftenens mest imponerende nummer. En lejlighedssang, hvori hun ikke blot spiller en provinspige plaget af nabostøj i København, men også alle de støjende naboer. Sange viser os, hvor teknisk dygtig en revykunstner Rikke Buch Bendtsen efterhånden er blevet.

Artiklen fortsætter under annoncen

Så der kan ikke være tvivl om, at Leif Maibom og co. igen i år vil sprede glæde med deres sommerrevy. Godt gået efter 35 år.

26. april 2024 Frivillige, Sønderborg

Den første madvaredonation til SINDs Folkekøkken er i hus

26. april 2024 Frivillige

Foreningen Sind arbejder ihærdigt på at genåbne Folkekøkkenet, som bliver til SINDs Folkekøkken og meningen er, at økonomisk pressede skal have mulighed for at få et godt måltid til en lav pris i Frivillighedens Hus. “Danish Crown har allerede doneret madvarer til den første gang, vi åbner vores folkekøkken og i dag, fredag, hentede jeg […]

Læs mere...