Sommerrevyens Rikke Buch Bendtsen er nomineret ved Charlies RevyGalla

9. august 2016 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

I sidste uge modtog Sønderborg Sommerrevy et fint brev med nomineringen som “Bedste Revy” ved TV Charlies RevyGalla den 28.august.

Men der kom lige en nominering mere, skriver Sønderborg Sommerrevy i en pressemeddelelse.

For desværre var det brev, som skulle sendes til Rikke Buch Bendtsen adresseret forkert, så hun fik det ikke.

Tirsdag er det så kommet frem, at Rikke Buch Bendtsen er nomineret i kategorien “Årets Kvindlige Revyskuespiller”.

Artiklen fortsætter under annoncen

Så der er altså hele to nomineringer til Sønderborg Sommer Revy.

Rikke Buch Bendtsen er nomineret sammen med Bodil Jørgensen og Trine Gadeberg.