Sønderborg Squash Club holder fast i 1. pladsen

5. oktober 2018 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

Efter en fin 2017/2018 sæson måtte Sønderborg Squash Club i sæson afslutningen se chancen for oprykning til 2. division glide ud af deres hænder og dermed forblive i 3. division.

Divisionen der har seks hold, består nu udover SSC to Koldinghold, to Esbjerg hold og et hold fra Horsens.

I første spillerunde besejrede et veloplagt SSC hold, bestående af Martin Svejstrup, Aron Andresen, Poul Henning Midtgård og Sune Andersen, på udebane Kolding3 med 8-0. De 7 af de 8 kampe blev overbevisende vundet med  3-0 og en med 3-1. Der blev i alt spillet 25 sæt hvoraf SSC kun måtte afgive 1 sæt.  En god start og et mere end godkendt resultat.

Artiklen fortsætter under annoncen

I anden spillerunde den 4. oktober mødte SSC, igen på udebane, Horsens2 så med resultatet fra første spillerunde var der noget at leve op til. Til kampen stillede SSC med følgende, Aron Andresen, Poul Henning Midtgård, Stephanie Riding og John Jensen, skriver squashklubben i en pressemeddelelse.

Her gik det ikke så nemt for SSC mandskabet, det blev til otte lige og spændende kampe. Kun to kampe blev afgjort i 3 sæt, fire i 4 sæt og to skulle ud i 5 sæt før der var fundet en vinder.  Slutresultatet blev 4 -4, men SSC blev tildelt et ekstra point for flest vundne sæt og bolde. SSC indtager førstepladsen med 14 point med  for to kampe, skarp forfulgt  Kolding2 og Horsens2. De to Esbjerghold  har kun spillet en kamp, Esbjerg2 kan dog med en stor sejr i den manglende kamp overtage førstepladsen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Næste kamp der spilles den 1. november har SSC hjemmebanefordelen og her  møder Sønderborg mandskabet holdet Kolding2.