Martin Jakobsen anmelder:
De underjordiske kom frem fra deres ly og gæstede Sønderborg hus torsdag aften.
Taget deres navn i betragtning må det være genren de referer til – Indie rock. Denne oversete, gemt af vejen, genre har endnu et talentfuld band på stammen.
Bandet startede i 2012 og debuterede i 2015 med “Ind i flammenerne” og senest “Flænger i luften”. Siden da har de ikke været under jorden.
Med deres optræden på Spot Festival, Roskilde festival og mange flere. Kåret som årets live band i 2016 til Danish Music Awards.
De Underjordiske er ikke et okkult band, men lamgt fra den virkelige verden med deres kosmiske karma, trolde og mytologi. Tekster, der kan stå for sig selv, som digte, der omhandler det spirituelle, kærlighed, sjælfuld stilhed etc.
De går en lovende fremtid i møde.
Bandet fyrede den af i Sønderborghus og jagede dem selv og Poul og Nulle ud af hullet. Musikken var super psykedelisk og lange trancelignende guitarescapader så man var overbevist om, man var i selskab med trolde og Krølle Bølle.
Af deres unge alder undre man sig over, hvor de har hentet deres inspiration fra. Men hvis man skal sammenligne dem med et andet band så vil jeg vælge, at gå ind ad døren til Spids Nøgenhat.
Anna Hartmann styrede
Til at varme op havde de den netop hjemvendt fra New Zealand. Sanglærke Anna Hartmann der med sin skønsang overlegent styrede publikums snak samtidigt med, at hun spillede. En forfriskende oplevelse.
Dune Messiah, som nummer to, en underlig fusion af effekter, trompet, trommemaskine og rumklang eller skal jeg sige en 1 ske Leonard Cohen 1 ske Psyked up Janis og en halv flaske tequila.
Her var musikke ikke overraskende og slet ikke sangen, som var flere år bag efter hans guitar-kunnen. Tekster var skolet engelsk med meget dansk accent. Det er en ommer.
Se BILLEDER HER
