På Finansloven er der sat 150 millioner kroner af til fjernvarmepuljen, som følger op på energibranchens, kommunernes og boligejernes ønsker om at fortsætte naturgasudfasningen.
Den statslige fjernvarmepulje har hidtil været et effektivt værktøj for fjernvarmeselskaber og kommuner i led med udfasningen af fossile brændstoffer
“Vi havde ventet, at der blev sat penge af til fjernvarme og vi er tæt på at kunne søge om støtte til vores varmeprojekt i Dyndved”, siger drifts- og projektleder Ingolf Nielsen fra SONFOR til SønderborgNYT.
SONFOR forventer, at projektet bliver godkendt i Byrådet i december og derefter kan der søges om tilskud fra staten.


















