Tine Bay Lührssen, der udstiller i Xbunker, vil gerne have, at vi bruger vores øjne grundigt, når vi kigger på kunst. Og det er der rig lejlighed til i den udstilling, hun har sat op i lokalt under Sønderborg Bibliotek.
I en installation har hun fået plads til kniple-håndværk og i en anden er der røde tråde, der går gennem installationen og helt frem til betragteren, der kan overveje at tage fat i enden af en af dem, og give den i rollen som marionetdukke.
Eller noget helt andet.
Det er jo op til den enkelte, hvilke tanker han eller hun gør sig sig.
Velkommen
Det var Thomas Lunau fra Sønderjyllands Kunsthøjskole, der sagde velkommen til sin dansk-tyske kunstnerkollega og han opfordrede de godt 30 gæster at give sig tid til at se på værkerne.
“Og har nogle af jer brug for at lære, hvordan øjnene bruges rigtigt, når I skal sepå kunst, så er udstilleren parat med gode råd og vejledning”, sagde han.