Specialtilbud: Comwell-elever står klar med en skøn oplevelse

Arkivfoto
Arkivfoto
14. april 2015 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

Kokkeeleverne på Hotel Comwell i Sønderborg har vendt og drejet masser af ideer, inden de fik sat en menu sammen på en måde, hvor alting virkeligt spiller sammen.

Sammen med tjenereleverne laver de en aften på fredag for gæster, der vil prøve at opleve, hvad eleverne på Hotel Comwell kan byde på.

Temaet for aftenen er: Det klassiske håndværk – og det vil skinne gennem alt, hvad der serveres og alt der sker omkring bordene.

Elevarrangementerne er traditionen tro godt besøgte, så det er en god idé at finde telefonen frem og få ringet til Hotel Comwells bordbestilling på telefon 7342 7445 og sikre en plads. Prisen for en spændende fire-retters menu med vine samt kaffe og petit fours koster 595 kroner.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Vi tager afsæt i det klassiske køkken og starter med en rødbede-consommé med æg. Derefter følger kammuslinger, kalvebrisler og flamberede hindbær med vanilleis overtrukket med marengs”, siger kokkeelev Dennis Matthiesen til SønderborgNyt. Han har være i lære i omkring to år.

De kendte vindistrikter

Når der sættes vin til menuer, så kan der vælges vine, som spiller sammen med maden eller vine, der er i kontrast til den.images

Artiklen fortsætter under annoncen

“Fra de kendte distrikter i Frankrig og Italien har vi valgt vine ud, der går med retterne og ikke en smagskontrast”, siger tjenerelev Anna Liv Larsen til SønderborgNyt. Sidst på året får hun sit Svendebrev, så hun er en af de mere rutinerede elever.

Under middagen vil gæsterne prøve retter, hvor molykulær madlavning indgår og det bliver der naturligvis fortalt om, når retterne præsenteres. Gæsterne kommer også til at opleve, når eleverne flamberer.

Styrker den faglige stolthedcomwell2

Artiklen fortsætter under annoncen

Når Comwells elever får lov til selv at stå for et arrangement helt fra start til slut, så skal de bruge alt det, de har hidtil har lært. Og gæsterne kommer til at opleve en elevflok, der på alle ledder og kanter gør det bedste de kan.

“Når jeg siger, at eleverne står for alt, så er det lige fra planlægning, bestilling af duge, lys, servietter, blomster, råvarer og alt andet – og de kan først slippe ansvaret, når den sidste gæst er gået fra restauranten fredag aften”, siger restaurantchef Mette Pedersen til SønderborgNyt. Naturligvis har eleverne også ansvaret for at sikre, der er kokke ved ovne og gryder og tjenere til at bære maden ind.

Artiklen fortsætter under annoncen

 

 

 

19. januar 2025 Nordborg, Uddannelse

Elever fra Nordborg vinder Skoleskills i Sønderjylland 2024

19. januar 2025 Nordborg

Tre elever fra Oksbøl Friskole kan nu kalde sig de bedste i Sønderjylland efter at have vundet ’Skoleskills i Sønderjylland 2024’. Konkurrencen, der er arrangeret af flere uddannelsesinstitutioner, har i løbet af efteråret samlet mere end 2.000 8. klasses elever fra grundskoler over hele regionen. Bestyrelsesformand på Oksbøl Friskole, Simon Gad, er begejstret over sejren […]

Læs mere...