Spejderlejren beder igen om penge fra kommunen

Arkivfoto
Arkivfoto
11. februar 2017 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

Spejdernes Lejr 2017 har igen brug for flere penge fra kommunen.

Denne gang drejer det sig om 335.000 kr. i støtte til to oplevelsesspil: ”Splittelse og Forsoning i Grænselandet – Oplevelsesbaseret formidling af Sønderjyllands historie”.

Formålet med oplevelsesspillet er at give deltagerne et indblik i, hvordan krige og konflikter har været med til at forme dansk kultur og en forståelse for, hvad det vil sige at bo i et grænseland med forskellige kulturer og identiteter.

Overlevelsespillet skal gennemføres i samarbejde med lokale kulturinstitutioner og mindretalsforeninger, står der i oplægget til Udvalget for Regional og Kulturel Udvikling.

Artiklen fortsætter under annoncen

Forvaltningen anbefaler, at udvalget drøfter ansøgningen på 335.000 kr. under forudsætning af, at uforbrugte midler fra 2016 overføres til 2017 – og det har udvalget gjort på det seneste møde.

“Det ligger i forvejen en ansøgning hos A.P. Møller Foinden, så vi har ikke bevilget pengene”, siger udvalgsformand Stephan Kleinschmidt til SønderborgNYT.

Spejdernes Lejr har i forvejen fået 31 millioner kroner fra Sønderborg Kommune og forventes selv at finde omkring seks millioner kroner gennem fonde.

26. april 2024 Erhverv, Sønderborg

Grønt lys fra Sønderborg Varme til sammenlægning med Broager Fjernvarme

26. april 2024 Erhverv

Billigere fjernvarme til forbrugerne og bedre muligheder for at skabe et grønt fjernvarmenet. Det er et par af gevinsterne ved at sammenlægge Broager Fjernvarmeselskab A.m.b.a. og Sønderborg Fjernvarme A.m.b.a, og bestyrelserne i begge selskaber har netop fået solid opbakning til at fortsætte drøftelserne om sammenlægning. Siden november har Broager Fjernvarmeselskab A.m.b.a. og Sønderborg Fjernvarme A.m.b.a […]

Læs mere...