Spejdernes Lejr: Politi, beredskab og lejrledelse står sammen om sikkerheden

24. juni 2017 Kultur Skrevet af: Michael Kjær

Op mod 60.000 mennesker vil hver dag være samlet på Kær Vestermark i Spejdernes Lejr og derfor er sikkerheden for såvel spejdere som gæster et vigtigt tema for at sikre en tryg oplevelse for alle.

”Vi har løbende en tæt dialog med politi og beredskab om hvad der skal til, for at skabe en god og tryg Spejdernes Lejr for deltagerne og gæsterne”, siger formanden for Spejdernes Lejr, Rune Siglev, til SønderborgNYT.

Hvilke konkrete sikkerhedsforanstaltninger der laves til Spejdernes Lejr, ønsker hverken lejrledelsen, beredskabet eller politiet at svare på, fordi der løbende justeres i de konkrete planer:

Artiklen fortsætter under annoncen

”Når det handler om sikkerheden for alle spejderne, så arbejder vi ud fra en trusselsvurdering og det gør vi i tæt samarbejde med arrangørerne af lejren, altså kommunen og lejrledelsen. Der vil selvfølgelig være politi tilstede, når der er liv i Spejdernes Lejr. Blandt andet skal vi sørge for, at den store trafikmængde kan komme til og fra Kær Vestermark”, siger politiinspektør Preben Westh til SønderborgNYT.

Ved karnevalet i Aalborg, der fandt sted tidligere på året, valgte politiet blandt andet at afspærre gader ved at parkere store lastbiler på tværs af vejene, men om det også bliver tilfældet i Sønderborg, ønsker ingen at oplyse. Heller ikke om der opstilles eksempelvis metaldetektorer ved indgangene.

Artiklen fortsætter under annoncen

”De tiltag, vi laver for at sikre lejren, justeres løbende efter ønske fra politiet, men sikkerheden har altid været meget højt prioriteret på alle de spejderlejre vi har holdt og jeg er helt overbevist om, at den tætte dialog vi har med politiet og beredskabet vil sikre, at det både bliver en god og en tryg oplevelse at være deltager eller besøgende på Spejdernes Lejr i Sønderborg”, siger Rune Siglev til SønderborgNYT.

Spejdernes Lejr oplyser til SønderborgNYT, at man ikke har modtaget egentlige afbud efter terroranslagene i såvel Paris som i London, men at der har været enkelte henvendelser omkring sikkerheden på Spejdernes Lejr.

29. marts 2024 Sønderborg, Frivillige

Aabenraa Selvhjælp vil hjælpe seksuelt krænkede i Sønderborg

29. marts 2024 Sønderborg

Voksne med senfølger efter seksuel krænkelse i barndommen kæmper med psykiske og/eller fysiske følgereaktioner. De hyppigst forekommende er PTSD, angst, lavt selvværd, tvangsforestillinger, problemer med krop og seksualitet, selvskadende, suicidal eller seksualiseret adfærd, spiseforstyrrelser og stofmisbrug. Ventetiden for at komme i behandling er over to år. Det betyder, at borgerne ikke få hjælp hurtig. Vi […]

Læs mere...