Spionage i Sønderjylland fra 1864 til 1920

1. august 2018 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

Var H.P. Hanssen i al hemmelighed spion for den danske hær og måske endda identisk med Generalstabens topspion i Berlin – den mystiske ”Agent Z”?

Det har Kristian Bruhn ph.d. i historie og museumsinspektør på Mosede Fort Danmark 1914-18, undersøgt. Han gæster Sønderjylland til september, hvor han vil rede trådene ud i et samlet overblik over den danske militære efterretningstjeneste og dens hemmelige meddelere i Sønderjylland fra krigen i 1864 og frem til Genforeningen i 1920.

Artiklen fortsætter under annoncen

Foredraget vil give et overblik over den spionage, der fandt sted i Sønderjylland i perioden og forklare, hvordan spionagen blev finansieret og ledet, og hvad formålet var. Derudover skal det selvfølgelig afsløres, hvem de sønderjyske spioner var, og hvilke teknikker de benyttede sig af for at kunne operere i det skjulte. Det store spørgsmål er, hvorfor denne historie først kommer frem nu 100 år efter, og hvad det betyder for vores forståelse af Sønderjyllands historie i de skelsættende år, skriver Historisk Samfund Sønderjylland i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

Foredraget er baseret på hans ph.d.-afhandling fra 2017, og foredraget arrangeres i samarbejde med Museum Sønderjylland, Rigsarkivet i Aabenraa og Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig. Der er gratis adgang til foredragene, og tilmelding er ikke nødvendig.

Tid og sted for foredraget om spionage i Sønderjylland er Sønderborg Slot den 5. september kl. 10.30 til 12.00.

 

 

 

28. marts 2024 Samfund, Sønderborg

Rigtigt mange blev en del af Stop Madspild

28. marts 2024 Samfund

Torsdag stod adskillige mennesker i kø for at hente overskuds-madvarer i Frivillighedens Hus, hvor en gruppe på 18 frivillige stod klar til at dele ud og på den måde var både frivillige og modtagere en del af Stop Madspild, som også bakkes op af en række lokale dagligvarebutikker. “Vi har fået en masse madvarer, som […]

Læs mere...