Spiret lettede på Hørup kirke

11. juni 2014 Kultur

bred

Bo Bach Jensen: Anmeldelse

 

Tirsdag aften var Hørup kirke rammen om en festlig gospel koncert med det altid veloplagte Sønderborg Gospel Choir.

Og sikke en koncert, lige fra de første toner lød fra Steffen Bays klaver, steg temperaturen i den i forvejen temmelig lune kirke, med adskille grader.

Artiklen fortsætter under annoncen

Bedre blev det ikke da koret anført af korleder May Jeznach Madsen kom syngende, halvvejs gående, halvvejs dansende, hænder klappende ind fra våbenhuset, op ad kirkegulvet for så at
tage opstilling foran alteret. Nu kogte salen for alvor, aftenens gæster var helt klart i humør til en omgang gospel.

 

IMG_4323   Undertegnede kommer ud til mange slags koncerter, den seneste uge har budt på amerikansk blues guitarist, dansk rockband
og så i dag gospelkoret. Og jeg må tilstå der er næsten altid noget specielt over at komme til en gospelkoncert, det er såmænd
ikke fordi jeg er specielt troende, ej heller er jeg specielt meget til gospel,  faktisk er jeg nok mere til rockbandet end gospelkoret,  men der
er  en glød, en livsgnist, et eller andet jeg bare ikke kan sætte fingeren på når jeg oplever Sønderborg Gospel Choir optræde.

Mit bedste bud er nok, at det er den glæde koret udstråler som fascinerer og tiltrækker mig. Jeg føler en glæde ved at få lov
til at være med  som publikum, og fra tid til anden griber jeg mig selv i at ønske at jeg selv var den del af koret.
(Hvilket absolut ikke ville være ønskværdigt, jeg ejer ikke en tone i livet!).

 

 

Nå, tilbage til aftenens koncert, efter en kort introduktion af korleder May Jeznach Madsen, var det igen tid til at lade koret gøre IMG_4331
det de er bedst til, synge af hjertets lyst. Flere gange  under koncerten, opfordrede May publikum til at danse med, synge med, klappe med,
man fik næsten det indtryk at korlederen gerne så at alle aftenens publikummer  var en del af koret. Desværre sidder der nok en indre djævel i de fleste af os, som tænker at man kan da ikke bare sådan stå og danse og synge med inde i en kirke,  men jo, det kan man altså godt til en gospelkoncert, ihvertfald hvis det står til korleder May Jeznach Madsen.

Stemningen denne varme sommeraften, var forrygende, der var absolut ingen tvil om at både publikum og kor gav sig hen, det så vi især til sidst, da en af korets mandlige solister sang aftenens sidste sang, og pludselig blev akkompagneret af en anden af korets solister, Nina Reichman Clausen, som pludselig greb kapelmesterens mikrofon, og kastede sig ud i en uplanlagt duet med Kenneth Nielsen.

 

Kunne man ønske sig en mere perfekt afslutning på en koncert. Ikke ifølge undertegnede, som nok må tilstå, at der krøb en lille smule gåsehud op ad armene og nakken på mig.

 

Faktaboks:

Sønderborg Gospel Choir har fornyeligt udgivet en cd i samarbejde med South City Gospel Choir, Bredballe Gospel Choir hvor de tre kor har slået sig sammen til et stort kor, Gospel Voices United.

CDen kan købes til download via dette link

https://itunes.apple.com/dk/album/all-blessings/id883174491?l=da

 

billedevideoer

 

Skrevet af: Ole ole@sonderborgnyt.dk