Stærk præstation af Dybbøls Piger ved JM i indendørs fodbold

Dybbøl-piger. Privat foto
Dybbøl-piger. Privat foto
7. februar 2024 Sport Skrevet af: Ole Kæhler

Dybbøls pigefodboldhold leverede en imponerende præstation ved de Jyske Mesterskaber i indendørs fodbold denne weekend, hvor U17-holdet deltog i Billund, mens U13- og U14-holdene kæmpede i Hadsund.

I Billund startede U17-holdet stærkt med en uafgjort kamp efterfulgt af en flot sejr, men stødte derefter på udfordringer med nogle nederlag. Holdet endte på en respektabel 6. plads og vendte hjem en oplevelse rigere.

I Hadsund viste U13-holdet, bestående af U11-, U12- og U13-piger, imponerende spil i flere flotte kampe. Efter at have spillet kampene i grundspillet, endte de på en 4. plads. I semifinalen stod de over for Ikast, der havde opnået en førsteplads i grundspillet. Trods en intens kamp og en imponerende præstation, måtte Dybbøls U13 piger se sig slået og gå videre til bronzekampen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Bronzekampen mod Fredericia var en intens kamp, der blev afgjort i de sidste sekunder med en score på 3-2 til Fredericia. U13 Dybbølpigerne endte dermed på en flot 4. plads. Træner Per Madsen udtrykte stolthed over pigernes præstation og holdånd, og ser frem til flere udfordringer.

“At opnå en 4. plads i Jylland er en betydelig præstation, især når man betænker, at vores piger ofte spillede mod fysisk større og ældre modstandere. Deres vedholdenhed og evne til at konkurrere på dette niveau fortjener stor anerkendelse. Jeg er virkelig stolt af deres indsats og engagement”, siger Per Madsen i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

U14 pigerne viste stærkt spil fra starten med en uafgjort kamp, efterfulgt af sejre i resten af kampene med imponerende fodbold. Holdet endte som nr. 1 i grundspillet og stod over for Støvring i semifinalen. Efter ordinær spilletid stod det helt lige, men i den forlængede spilletid blev der dømt straffe mod Dybbøl. Her scorede Støvring og sikrede sejren.

U14 Dybbøl kom stærkt igen i bronzekampen og vandt overbevisende 6-1 mod Mejrup. Det var nogle meget glade og lettende piger, som fiken bronzemedalje efter en intens fodboldweekend. Træner Michael Sørensen fortalte efter sidste kamp, at han var stolt af pigernes flotte fodboldspil og tilgang til alle kampene. Dette var en flot holdpræstation, som giver mod på mere.

Artiklen fortsætter under annoncen

”Dybbøls pigefodboldhold har vist styrke, mod og talent under mesterskaberne, og vi ser spændt frem til deres fortsatte succes”, siger formand John Hansen.

28. april 2024 Kultur, Sønderborg

Igen en helt fantastisk velspillet folkBALTICA-koncert

28. april 2024 Kultur

Lørdag aften blev der spillet masser af folkmusik ved folkBALTICAs udsolgte åbningskoncert i Alsion og flere af tilskuerne nævnte, at de unge musikere på scenen gjorde det helt fantastisk – ikke mindst de unge kvinder, som trådte frem og sang. Albin Paulus, Årets huskunstner, fik også vist, hvor godt han mestrede sine usædvanlige instrumenter. Inden […]

Læs mere...