Staten løber fra aftalen om at dække kommunens Ukraine-udgifter

22. april 2023 Politik Skrevet af: Ole Kæhler

Samlet set har de ukrainske flygtninge sidste år kostet de danske kommuner 1, 4 milliarder kroner i udgifter til blandt andet indkvartering, modtagerklasser og etablering af midlertidige boliger. Det viser tal fra Kommunernes Landsforening.

Sidste år fik kommunerne den første del af de 1,4 milliarder kroner – staten betalte 200 millioner kroner. De resterende 1,2 milliarder kroner indgår i de kommende forhandlinger mellem Finansministeriet og KL om kommunernes økonomi for næste år.

Ifølge KL bliver pengene med al sandsynlighed givet tilbage på en måde, så kommunerne får en andel af kagen svarende til deres andel af landets befolkning.

Artiklen fortsætter under annoncen

Og det møder kritik fra borgmester Erik Lauritzen og også andre borgmestre.

”Man er nødt til at overveje en anden model, så vi ikke skal stå der med hatten i hånden og håbe på det bedste og frygte det værste”, siger han til SønderborgNYT.

Sidste år er Sønderborgs udgifter til ukrainske flygtninge løbet i op omkring 32 millioner kroner. Det dækker både over udgifter, der er dækket ind af tilskud, og dem, der kun bliver dækket, hvis der bliver givet en særkompensation.

Artiklen fortsætter under annoncen

Kommunen er i forvejen været presset på økonomien og har behov for at spare. Der har været gang i tættekammen for også at sikre penge til Ukraine-udgifterne.

”I forvejen har vi virkelig skulle spare, og så er den her udgift kommet oveni. Alle forvaltninger har måttet skære ned for at dække det her ind”, siger Erik Lauritzen.

 

27. april 2024 Erhverv, REGIONALT

Fleggaard: Selvom der skal betales dåsepant så forsvinder grænsehandlen ikke

27. april 2024 Erhverv

Den ellers overvejende pantfri grænsehandel bliver senest 1. januar 2029 pantzone. Det skyldes, at EU-Parlamentet i denne uge har vedtaget den såkaldte emballageforordning for alle EU-lande. Dermed forsvinder den særordning, som Tyskland hidtil har haft på området, skriver BT. Hus Fleggaard venter de på at høre om detaljerne for, hvordan ordningen bliver i praksis. ”I […]

Læs mere...