Statens Kunstråd sendte penge til Sønderjyske Pigekor og Drengekor

30. november 2018 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

Midt i forberedelserne til årets julekoncerter – ikke mindst weekendens “Så’ det jul” på Alsion, modtog Sønderjysk Pigekor og Drengekor fredag en tidlig julegave – et økonomisk tilskud fra Statens Kunstråd på 150.000 kroner til udvikling af talentmiljøet.

“Undervisning i nodelære og sang er vigtige “sidefag” i vores kormiljø, og med tilskuddet og vores nye flotte lokaler på Sønderborg Kaserne bliver der mulighed for at optimere undervisningen for vores sangere”, siger chefdirigent Mette Rasmussen i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

De nye rammer giver mulighed for at niveau-dele undervisningen i node- og hørelære samt at flere sangere kan få sangundervisning.

“Det vil give et boost til hele koret, at vi nu får både økonomi og rum til at udtænke nye undervisningsformer og dermed videreudvikle både det faglige og det sociale miljø i koret”.

“Vores dygtige og hårdtarbejdende sangere fortjener det virkelig, og vi er dybt taknemmelige for, at omverdenen kan se værdien i vores arbejde og støtter op om det på så flot en måde – det gælder både fonde, sponsorer og Sønderborg Kommune”, siger chefidirigenten.

Artiklen fortsætter under annoncen

 

 

25. april 2024 112, Sønderborg

Brand i grillbaren Hos Jesper

25. april 2024 112

Onsdag aften ved 23-tiden var der brand i grillbaren Hos Jesper tæt ved Rutebilstationen. “Der var nogle unge gutter, som havde ringet til mig og sagt, at det røg fra grillbaren, så jeg skyndte mig herhen”, siger Jesper Sørensen til SønderborgNYT. Da han åbnede døren væltede røgen ud og han skyndte sig at lukke igen […]

Læs mere...