Statsministeren besøger SDU og Lysabild

25. februar 2020 Politik Skrevet af: Ole Kæhler

Torsdag besøger statsminister Mette Frederiksen SDUs afdeling i Alsion og Landsbyrådet i Lysabild.

Lokale ildsjæle er temaet når statsminister Mette Frederiksen torsdag formiddag besøger Sønderborg. Besøget begynder på Syddansk Universitets afdeling i Sønderborg, hvor statsministeren ser det nye Center for Industriel Elektronik. Centret uddanner ingeniører og forsker i bæredygtige løsninger inden for elektronik. Som noget særligt er centret blevet til i et samarbejde mellem Syddansk Universitet, virksomhederne LINAK og Danfoss samt Region Syddanmark og Sønderborg Kommune.

Artiklen fortsætter under annoncen

Det skriver Sønderborg Kommune i en pressemeddelelse.

Derefter kører statsministeren til Lysabild, hvor hun vil møde lokale ildsjæle i form af Lysabild Landsbyråd. Lysabild er et eksempel på en af de levende og attraktive landsbyer. Over en kop uformel kaffe vil landsbyrådet fortælle om deres arbejde for at udvikle området.