Statsskoleelever vil hjælpe Røde Kors med at samle penge ind – vil du også hjælpe?

19. september 2022 Frivillige Skrevet af: Ole Kæhler

Mandag var Røde Kors’ generalsekretær, Anders Ladekarl, på besøg på Statsskolen, hvor eleverne sad tæt pakket i Festsalen.

“Jeg er her for at bede Jer være med til at gøre en forskel ved at I bruger et par timer på at hjælpe. Vi skal bruge indsamlere, så Røde Kors får penge ind, så vi kan hjælpe andre”, sagde Anders Ladekarl.

Inden Anders Ladekarl begyndte at fortælle om Røde Kors’ indsatser – både i Danmark og ude i verden – afspillede han en luftalarm.

“Havde I siddet på et gymnasium i Ukraine og hørt den her alarm, så ville i rejse jer og gå i beskyttelsesrum. Det vil de flere, som hører den, gøre. Men der er også nogle, som ikke selv kan komme til beskyttelsesrummene og de får hjælp af frivillige fra Røde Kors”, sagde Anders Ladekarl og fortæller, at befolkningen flere steder i Ukraine også får nødhjælp.

Artiklen fortsætter under annoncen

Det var den 21. februar, russerne invanderede Ukrainer og millioner af mennesker flygtede.

“6,5 millioner kom ud af landet og de 33.000 af dem kom til Danmark. Hertil kommer, at der er 7 millioner interne flygtninge, som er mennesker, der er flygtet fra deres hjemby til andre steder i Ukraine”, sagde Anders Ladekarl.

Lige nu er russerne i den østlige del af Ukraine og Røde Kors arbejder på at hjælpe civile væk derfra”.

Røde Kors er også i afrikanske lande, hvor der er tørke og hungersnød. De er også i Pakistan, hvor oversvømmelser gjorde 10 millioner mennesker hjemløse – og de er i Afghanistan.

Artiklen fortsætter under annoncen

“I Afghanistan er der ikke noget, der virker nu, hvor Taliban har magten. Læger og sygeplejersker er gået fra hospitalerne, fordi de ikke fik løn. De skal jo også bruge penge for at klare sig”.

Røde Kors gør også en forskel i Danmark

“Her i landet er der 33.000 Røde Kors-frivillige og nogle af dem bruger et par timer om ugen og gør en stor forskel. Det kan være, de besøger ensomme mennesker, som ikke selv har mulighed for at komme ud. Det kan tænkes, de er samarittere eller med i vågetjenesten, som er hos døende de sidste timer”.

Artiklen fortsætter under annoncen

Flere af Statsskolens elever meldte sig som indsamlere – og du har også mulighed for at hjælpe Røde Kors, så de kan blive ved med at hjælpe andre. Hvis du vil bruge et par timer af din tid søndag den 2. oktober, så kan du melde dig som indsamler og det gør du HER PÅ RØDE KORS’ HJEMMESIDE.