Stephan Kleinschmidt fra Slesvigsk Parti genopstiller ikke til Byrådet

6. december 2023 Politik Skrevet af: Ole Kæhler

Midtvejs i sin femte byrådsperiode og to år inden næste kommunalvalg meddeler Stephan Kleinschmidt, at han ikke genopstiller til Kommunalvalget 2025. Kleinschmidt blev i sommers far til endnu en søn. Netop ønsket om at være en nærværende far og skabe en bedre balance mellem familie og arbejde er den primære grund til en pause i kommunalpolitik.

Men det sker også i en forståelse af, at det er godt for lokaldemokratiet, at nye kræfter kommer til. Stephan Kleinschmidt har været spidskandidat og gruppeformand for det sønderjyske parti siden 2005.

Artiklen fortsætter under annoncen

”I al beskedenhed vil jeg påstå, at Slesvigsk Parti og jeg har bevist vores værd de seneste 18 år. Vi har søgt indflydelse og fundet løsninger, samarbejdet med dem, der ville, og været en del af alle konstitueringer og budgetaftaler siden 2005. Vi har om nogen taget ansvar. Slesvigsk Parti insisterer fortsat på det brede samarbejde, også når det er udfordrende, fordi vi mener, det er vejen til de bedste beslutninger”, siger Stephan Kleinschmidt i en pressemeddelelse. Han peger på partiets enorme indsats for og andel i at Sønderborg Kommune i denne periode har en historisk konstituering, der omfatter alle partier i byrådet.

Artiklen fortsætter under annoncen

Konkret har Kleinschmidt gennem fire valgperioder stået i spidsen for blandt andet kulturen, turismen og erhvervslivet og regional udvikling. Slesvigsk Parti har i øjeblikket tre mandater i byrådet. Christel Leiendecker er formand for Kultur, Idræt og Medborgerskab; mens Kirsten Bachmann formand for Teknik, By og Boligudvalget. Begge blev valgt ind i Sønderborg Byråd første gang i 2017.

”Jeg har fulgt Stephan Kleinschmidts kommunalpolitiske virke fra dag ét og har stor respekt for hans personlige udvikling, de politiske milepæle og resultater han har opnået. Især hans indsats for at bygge bro mellem rød og blå blok fortjener anerkendelse. Det har betydet meget for Slesvigsk Parti både i Sønderborg kommune og i hele Sønderjylland. Men hans kommunalpolitiske indsats har også haft stor betydning for hele det tyske mindretals synlighed i og uden for Sønderjylland”, siger Rainer Naujeck, der er formand for Slesvigsk Parti.

Artiklen fortsætter under annoncen

”2025 vil vi stå i en anderledes situation, som dog også byder på nye muligheder, når vi sammen med Kirsten Bachmann og Christel Leiendecker skal sætte et nyt kandidatteam for Slesvigsk Parti i Sønderborg kommune”, fortsætter han

Udover at være engageret i lokalpolitik er Stephan Kleinschmidt forvaltningschef i Flensborg og har netop meddelt, at han står til rådighed for endnu en embedsperiode på seks år, hvor han er ansvarlig for et bredt politikområde, der spænder fra integration, kultur, sport og uddannelse til byudvikling, klima, natur, miljø, borgerservice og beredskab.

28. april 2024 Frivillige, Sønderborg

Flere end 130 gik for Scleroseforeningen

28. april 2024 Frivillige

Inge Buhl fra Augustenborg var iblandt de flere rnd 130, der søndag gik en tur på enten godt to eller godt fire kilometer for at støtte Scleroseforeningen, som havde arrangeret turen, You Go. “Vi meldte os mest af alt for at støtte. At vejret så var fantastisk og gjorde turen ekstra god, er en sidegevinst”, […]

Læs mere...