Stjålet vaskemaskine er kommet retur

12. januar 2021 112 Skrevet af: Ole Kæhler

Der ventede en fin overraskelse til en lejer i Voldgade i Sønderborg tirsdag morgen. I løbet af natten er den vaskemaskine, der mandag blev stjålet, leveret tilbage og en radio, som også blev taget med af tyvene, er også kommet retur.

En god snak med gerningsmanden hjælper ofte, skriver Allan Vejsnæs på Facebook.

Det ændrer dog ikke ved, at politiet stadig er interesseret i at tale med tyven eller tyvene, siger politikommissær Thomas Berg til SønderborgNYT.

“Vaskemaskinen kom jo kun retur, fordi vedkommende har følt sig presset – og skulle der være tale om fortrydelse, så skulle gerningsmændene have fortrudt inden de løftede vaskemaskinen ind i bilen”.

Artiklen fortsætter under annoncen

En kvinde skrev mandag omkring klokken 15.30 i et opslag på Facebook, at der er stjålet en splinterny vaskemaskine fra en opgang i Voldgade i Sønderborg.

Det satte gang i en række skriverier – og pludselig dukker der et screenshot af præcis samme slags vaskemaskine op – og den blev sat til salg kort efter tyveriet fra opgangen.

 

7. juni 2026 DET SKER, Kultur, Sønderborg

Sønderjyllands Symfoniorkester hylder Lil Lacy med portrætkoncert

7. juni 2026 DET SKER

Sønderjyllands Symfoniorkester inviterer til portrætkoncert af orkestrets huskomponist Lil Lacy. Koncerten præsenterer tre af hendes værker, der udspringer af dialogen mellem komponist og musikere. Det sker torsdag den 11. juni i Koncertsalen Alsion. Lil Lacy er Sønderjyllands Symfoniorkesters huskunstner i årene 2024-2024, og hendes musikalske samarbejde med orkestret har en særlig dybde, der opstår gennem […]

Læs mere...