Støt Sønderborg Garden – fyld indkøbsposerne på loppemarkedet

Arkivfoto
Arkivfoto
10. marts 2017 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

Sønderborg Gardens støttekreds er klar i “Hønsehuset” i Dybbøl med det første traditionelle loppemarked i år. Det er den 25. marts mellem klokken 9 og 16.

”Vi har så mange fantastiske fine, gode ’lopper’. Hønsehuset er pakket og fyldt helt op. Grillen vil være tændt til salg af ringriderpølser og i cafeen er der salg af kaffe/te og kager”, skriver gardens støttekreds i en pressemeddelelse.

Kom og støt byens og egnens musikglade unge mennesker, overskuddet går som altid til Sønderborg Garden.