Stor Fifa 16 turnering i Føtex

26. september 2015 Samfund Skrevet af: Ole Kæhler

PH0A1039Lørdag formiddag havde Nova Data i samarbejde med Føtex og SønderjyskE en stor Fifa 16 turnering i forområdet i Føtex. Knap 40 unge mennesker havde tilmeldt sig turneringen i det populære fodboldspil. For dem, som ikke helt er med på hvad Fifa 16 går ud på, så er det såmænd blot et fodboldspil på en spillekonsol.

Artiklen fortsætter under annoncen

Lørdag blev spillet kørt på tre Xbox One spillekonsoller. Spillet foregår ved, at to spillere vælger hver deres hold, og så spilles der ellers virtuelt fodbold i ti minutter af gangen.

Kenan Hansen, ejer af Nova Data, kom på ideen til turneringen da han selv er stor fodboldfan, måske ikke lige så stor en fan af Fifa på spillekonsollen, for som han siger:

“I starten var det sgu’ meget sjovt at spille mod min søn Mikkel, men den tid er forbi. Nu tæsker han mig lige fra start af”.

Artiklen fortsætter under annoncen

Men som sagt, Kenan Hansen er stor fodboldfan, og eftersom det lige nu går så godt for Sønderjydskes fodbold hold plus at Fifa 16 just er er udkommet, besluttede han sig for at arrangere en Fifa 16 turnering.

Ideen viste sig at være rigtig god. I Føtex, går de unge mennesker højt op i spillet.

De, der ikke lige sidder ved konsollen, kommer i stedet med tilråb og forslag til, hvad de aktive spillere bør gøre, mens de guffer pizza og drikker cola – begge dele givet af Føtex.

Omkring kl 13 blev de bedste spillere fundet i en stor finale, og der blev uddelt præmier til de første, anden, tredje samt fjerdepladsen.

Artiklen fortsætter under annoncen

  1. Præmie – 4 stk. V.I.P. billetter til SønderjyskE superliga hjemmekamp værdi kr. 1.740,-
  2. Præmie – 3 stk. V.I.P. billetter til SønderjyskE superliga hjemmekamp værdi kr. 1.305,-
  3. Præmie – 2 stk. V.I.P. billetter til SønderjyskE superliga hjemmekamp værdi kr. 870,-

Og til fjerdepladsen, var der 2 almindelige billetter til en SønderjyskE superliga hjemmekamp.

 

galleri

3. december 2024 Erhverv, Sydals

Indisk virksomhed køber del af virksomhed i Høurp

3. december 2024 Erhverv

Simon Moos Maskinfabrik A/S i Hørup en af de førende leverandører inden for bæredygtige afvandingsløsninger, har indgået et strategisk partnerskab med Sunil Saboo, ejer af HEC Enviro India Pvt. Ltd – en af Indiens mest fremtrædende aktører inden for miljøteknologi. Som en del af aftalen overtager Sunil Saboo 25 procent af ejerandelen i Simon Moos […]

Læs mere...