Stort Boingfly letter fra Sønderborgs lufthavn

Arkivfoto

Arkivfoto

18. november 2015 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

Torsdag middag letter et Boing 737-800 passagerfly fra Sønderborg Lufthavn. Det flyver direkte til Rom med forventningsfulde nordtyske passagerer. Om bord er der plads til 189 personer, og flyet er af en størrelse, der langt overgår de fly, lufthavnen i Sønderborg er vant til at håndtere.

Der har været stor interesse for turen, og passagererne kommer fra hele Nordtyskland helt ned til Hamborg området. De har booket deres rejse hos det tyske rejsebureau Neubauer Touristik GmbH og bliver samlet op i busser rundt i Nordtyskland. Derefter bliver de kørt til Sønderborg Lufthavn, hvorfra de flyver direkte til Rom, skriver Sønderborg Kommune i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Vi er selv overrasket over, hvor stor interesse der er i regionen. Vi glæder os over de mange positive tilbagemeldinger og samarbejdet med Sønderborg Lufthavn, siger direktør Gröpper fra rejsebureauet Neubauer Touristik.

800large

Det er første gang, Sønderborg Lufthavn prøver at sende så stort et passagerfly af sted. Derfor er der gjort en ekstra indsats fra lufthavnens side for at sikre, alt forløber, som det skal, på selve dagen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Sønderborg Lufthavn er kendt for hurtig og effektiv check in, hvor passagerer først behøver at møde et kvarter før afgang. Men da passagerantallet denne gang er noget større end vanligt, bliver der i dagens anledning sat to check in telte op for at sikre den samme gode service og håndtering, som passagerer på de mindre fly får.

22. juli 2026 112, Sønderborg

Stor politiaktion ved lagerbygning i Sønderborg

22. juli 2026 112

Tirsdag aften rykkede Syd- & Sønderjyllands Politi massivt ud til en lagerbygning på Kærvej i Sønderborg, hvor en mistanke om ulovlig opbevaring af fyrværkeri satte en større efterforskning i gang. Politiet har været til stede på adressen siden tirsdag klokken 19.11, og arbejdet med sagen fortsætter fortsat. Som led i indsatsen blev EOD (Forsvarets Ammunitionsrydningstjeneste, […]

Læs mere...