Sønderborg Golfklub dannede mandag rammen om årets Pinseturnering, der blev afholdt i samarbejde med den mangeårige sponsor SKAAL. Hele 99 spillere deltog i turneringen, som blev begunstiget af det bedst tænkelige golfvejr – skyfri himmel og en let brise.
Banen fremstod i topform, og deltagerne kvitterede med stor ros til klubbens greenkeepere for deres arbejde. Turneringen blev spillet i fire rækker: A, B, C og D, og de fine baneforhold afspejlede sig tydeligt i de høje score. Her er vinderne i de respektive rækker:
Resultater:
A-rækken
1. Gert Andresen – 46 point
2. Frank Riis – 37 point
3. Axel Nielsen – 35 point
B-rækken
1. Daniel Poltan – 39 point
2. Vibeke Hach Madsen – 35 point
3. Palle Bollerup – 33 point
C-rækken
1. Leif Dige – 38 point
2. Jan Rasmussen – 35 point
3. Noah Holm-Petersen – 35 point
D-rækken
1. Anne-Mette Knudsen – 40 point
2. Erik Kildegaard – 39 point
3. Lone Junker-Hansen – 39 point
Nærmest flaget i første slag:
Hul 1: Peter Lyck – 3,53 meter
Hul 12: Inge Holm-Petersen – 1,97 meter
Efter runden var der rig lejlighed til at nyde det gode vejr i hyggeligt samvær – ikke mindst med grillede ringridere og kolde øl.
Sønderborg Golfklub og turneringsledelsen retter en stor tak til SKAAL for endnu engang at støtte op om turneringen med flotte præmier – og ikke mindst til alle deltagerne for et imponerende fremmøde og god stemning. Det skriver Kai Kolbeck fra Sønderborg Golfklub til SønderborgNYT.
















