Succes: Produktionshøjskolen hjælper unge videre

Arkivfoto
Arkivfoto
17. juni 2014 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

Når unge mennesker begynder på et forløb på Sønderborg Produktionshøjskole, så er det meningen, at de unge finder vejen ind i ungdomsuddannelserne. Og det viser sig, at de unge faktisk også gør det – og oven i købet med et mål i sigte.

Mange unge mennesker springer ind i gymnasieklasserne, fordi de ikke lige ved, hvad de vil med fremtiden. Men unge fra Sønderborg Produktionshøjskole ved, hvad det er, de vil i sidste ende.

– Det kan gøre det lidt lettere for den enkelte unge, at der er et helt klart mål med at tage fat på 10. klasse, HF eller anden skolegang, siger underviser Brian O’Driscoll til Sønderborg Nyt. Han tager sig af de elever, der drømmer om film- og medieverdenen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Blandt eleverne er Bobby Larsson, som har været på skolen siden februar. Hans store drøm er at arbejde med multimedie.

– Her på skolen har jeg lært rigtigt meget om redigering, kamera-sætning og “skudvinkler”, siger Bobby Larsson til Sønderborg Nyt. Han er slet ikke i tvivl om, at han skal ind på multimedie-uddannelsen.

– Vi har kigget på, hvad det kræver, så jeg skal først investere et par år i en HF-uddannelse, siger Bobby Larsson.

Tiden er brugt rigtigt godt

Bobby Larsson synes, at tiden på Sønderborg Produktionshøjskole har styrket hans tro på, at han skal følge efter drømmen og tage multimedie-uddannelsen.

Artiklen fortsætter under annoncen

– Havde han fundet ud af, at han hellere ville noget andet, så havde det været lige så godt. Det handler nemlig om at blive afklaret, så man finder de stier, der trædes og også dem, der ikke skal, siger Brian O’Driscoll. Netop for at de unge kan finde forskellige retninger, så har skolen en bred vifte af forskellige tilbud.

– Vi kan vist matche de flestes ønsker med vores tilbud indenfor multimedie, håndværk, motion og køkken, siger underviseren. Og det er selvfølgelig tilladt at “shoppe” i de forskellige muligheder.

Artiklen fortsætter under annoncen

Bobby Larsson er glad og tilfreds med sin tid på Sønderborg Produktionsskole.

– Jeg synes, jeg har været på et godt hold, hvor vi har lært meget, siger han. Han synes også, at han og de andre elever har haft det rigtigt godt sammen.

Lidt opdragelse

Når de unge kaster sig ud i ungdomsuddannelserne og på sigt kommer i arbejde, så skal der en vis disciplin til, fordi man også skal møde på de dage, hvor det ikke er de mest sjove eller udfordrende opgaver, der ligger og venter.

Artiklen fortsætter under annoncen

– Derfor går vi meget op i, at de unge både kommer og går til tiden, siger Brian O’Driscoll. En af forudsætningerne for at være med til at løse opgaver er jo, at man dukker op, hvor det sker.

– Og så er det os undervisere, der skal være klar med opgaver, der udfordrer hver eneste elev på vores hold, siger han. Det betyder, der skal forberedes opgaver på forskellige niveauer.

På Sønderborg Produktionsskole er det, ligesom på arbejdspladser, sådan, at der er nogle, der trækker mere end andre.

Artiklen fortsætter under annoncen

– Og trods det at vores elever er forskellige, så kan vi glæde os over, at dem, der siger farvel i næste uge, de går videre med deres uddannelser, siger Brian O’Driscoll. Det faktum gør, at han synes, at hans job er både vigtigt og givende.

20. marts 2025 Politik, Samfund, Sønderborg

Borgmesteren tilfreds: Et rigtig godt regnskab for 2024

20. marts 2025 Politik

Regnskabet for vores alles husholdningsbudget i Sønderborg Kommune, med et driftsbudget på omkring 5,7 milliarder kroner, er nu afsluttet for året 2024 og blev behandlet af Økonomiudvalget onsdag og det var en tilfreds borgmester, der orienterede pressen efterfølgende: ”Vi kommer til at lægge nogle penge i kassen, omkring 22 millioner, fra driften, som man kan […]

Læs mere...